03-12 2025, Kl. 00.52: Nyt program
En eksotisk rejse til Sydafrika er dagens arbejdsopgave for ejendomsmægler Pernille Sams. For første gang nogensinde har Pernille Sams ladet sig overtale til at tage til udlandet for at vurdere luksusboliger, men kun fordi hun ikke kunne sige 'nej tak' til Sydafrika, som hun privat har besøgt flere gange. Turen bliver en fantastisk naturoplevelse, men også en udfordring. Jan Fog fremviser en historisk og fantastisk smuk ejendom i Gentofte. Kunden, en ung international indretningsarkitekt, er fuld af vilde ideer til modernisering af den klassiske ejendom. Det skræmmer ikke Jan Fog. Han lader sig rive med og forsøger at følge den unge kvindes kreative tanker.
Lykken synes at tilsmile Tiffany (Sara Canning), da hun endelig skal genforenes med sin store kærlighed, Brett (Joe Perry). Men Brett har allerede en kæreste. Så Tiffany slår sig sammen med vennen Peter (Marcus Rosner), der også har hjertesorger. Tiffany og Peter forsøger nu at vinde deres store kærlighed tilbage. Men vil det lykkes?
Søstrene Cara og Amy indgår en pagt, om at de inden næste jul skal have fundet kærligheden. Et år senere gør Amy sig klar til at gå op ad kirkegulvet, og Cara finder sin soulmate - for kort efter at miste ham igen. Vil Caras ønske nogensinde gå i opfyldelse?
De franske slotte drømmer om at skabe en magisk julestemning. Hos Ben og Billie starter julen med en plan om at bygge det højeste juletræ i Frankrig.
Janet og Philip gør klar til julefest, og Wendy og Marcus afholder et mordmysterie med juletema. Terry og Ashley gør klar til at tænde 5.000 julelys på slottet.
Tim og Sasha forbereder et helt særligt julebryllup fyldt med glædelige gensyn. I Dordogne tryller Tim med varm chokolade og overrasker sin søn.
Tre slotte summer af juletravlhed, og intet må gå galt, før gæsterne ankommer. Chris og Jolyon kæmper for at forvandle deres gang før årets store julesoiré.
03-12 2025, Kl. 00.52: Nyt program
Donna og Paul holder julefest. Belinda og Lee går på jagt efter kastanjer, inden 60 gæster kommer til middag. Vil det lykkes dem at fange julens smag og duft?
Vi tjekker ind på Hindsgavl Slot, hvor 100 gæster er på juleophold for at fejre højtiden langt væk fra enhver form for julestress. Slottets faste dekoratør, Jannie, har rygende travlt med at julepynte samtlige stuer i den gamle hovedbygning. Og i slotskøkkenet forberedes en klassisk dansk menu til aftenen. Her skal ikke eksperimenteres, for juleaften skal være præcis, som vi kender den. Med andesteg og risalamande – og selvfølgelig masser af julekager og knas.
På Hindsgavl Slot rykker juleaften nærmere, og slottets medarbejdere har travlt med de sidste forberedelser. Dekoratør Janni Rasmussen skal i gang med en af årets favoritopgaver, nemlig at pynte det store juletræ i den fine stue på førstesalen. Køkkenchef Ulrik Kjærsgaard viser rundt i slottets bugnende lager af syltede lækkerier, alt sammen egen avl fra den store køkkenhave. Og så skal vi høre om Hindsgavls eget slotsspøgelse, Den Hvide Dame, der ynder at sove i midten af dobbeltsengen på værelse 146.
Juleaftensdag starter utraditionelt på værelse 141 hos søstrene Ulla Malling og Gerd Møller. Gerd har nemlig fødselsdag 24. december. Hen på eftermiddagen samles alle gæster til æbleskiver og en af køkkenchefens specialiteter: hvid gløgg baseret på slottets egen æblehøst. Og så skal vi til bords i de fine gamle stuer, hvor der er dækket op til den store julemenu og jagten på mandelgaven. Julefreden sænker sig over det gamle slot.
Julen nærmer sig - også på tre af Danmarks gamle godser, hvor tre unge arvinger står klar til at føre juletraditionerne videre og samtidig skabe deres helt egne. Regitze skal afholde det 28. julemarked i Kragerup Gods' historie - med mor på sidelinjen. Christian skal arrangere det første julemarked på Clausholm Slot, og på Glorup Gods vil Clara invitere de lokale til en stor julekoncert i godsets kapel.
Mens Christian skal finde et juletræ til gårdspladsen, der kan tilfredsstille far, er Regitze fuld af nye idéer til oppyntningen af Kragerup Gods. På Glorup Gods står Clara over for en stor opgave, når hun skal skabe julemagi i godsets gamle, støvede kapel, der har stået urørt hen i mange år.
Tiden nærmer sig for de store julemarkeder på de gamle godser, og mens Regitze har travlt med de sidste forberedelser, åbner Christian slotsportene op for julemarkedets første gæster. På Glorup Gods leder Clara efter kageopskrifter fra det gamle slotskøkken, når hun vil lave godset som et kagehus.
Dagen er kommet, hvor Regitze skal afholde det traditionsrige julemarked på Kragerup Gods. På Clausholm Slots julemarked er der kommet så mange mennesker, at Christian må tænke alternativt for at få plads til alle. Og så skal både gæster og julens toner endelig fylde det gamle kapel på Glorup Gods.
En Robert Rauschenberg-plakat og en Fabricius/Kastholm-stol er især det, der tænder køberne og sætter gang i budkrigene.
I denne julespecial får værkstedet besøg af tre familier, der alle håber, at deres gamle juleminder kan repareres. Eksperterne bliver udfordret, når de skal give hinanden hjemmelavede julegaver.
Tivoli skal gøres klar fra Halloween til jul. Der er kun 17 dage til at nå den store forvandling, og vi følger blandt andre designchef Jacob Helenius, der har det overordnede ansvar, og som har lavet planen og designet for julen. Derudover følger vi Benedikte, der har Vaffelbageriet: En bod i Tivoli, der har været i hendes mands familie i over 100 år. De ansatte skal træne i at lave vafler, æbleskiver og meget andet. Vi møder desuden Anders, der er kontrollør og Jannik i billetlugen. De er ansigterne udadtil for Tivoli, og de sætter en ære i af at give gæsterne en god oplevelse.
Kontrolløren Anders er på arbejde og skal blandt andet hjælpe en ung dreng, der får det dårligt. Poul i Grøften gør klar til ryk-ind af kendte stamgæster, og Tivoli Garden har Nissetøj på i julemåneden. Vi møder også Jacob og Nikolaj, der brænder for deres arbejde: At køre den verdensberømte rutschebane. De har begge deres drømmejob og sætter en ære i de traditioner, der er omkring at styre den populære forlystelse. Julemanden Søren er også på arbejde i haven - og børnene elsker ham. Benedikte i Vaffelbageriet skal for første gang selv stå ved gryderne og giver sig i kast med at lave honninghjerter.
Designchefen Jacob har travlt, for alt skal spille, når der er jul i Tivoli. Jacob skal blandt andet godkende en slæde, som en af boderne vil have som udsmykning foran deres ulebod, og designchefen ender med at blive så inspireret, at han overvejer temaet "grønlandsk jul" til næste år. Elektrikeren Jesper skal have juletræet op hos vaffelbageren Benedikte og se nærmere på lydniveauet af julemusikken, der generer 'Go' Morgen Danmark'. I Vaffelhuset skal Benedikte lære at lave honninghjerter af sin spanske konditor, Viktor.
Billetsælgeren Jannik tager imod tusindvis af gæster i sæsonens travleste weekend. Hos restauratøren Poul skal alt spille, når der er mange gæster i en af Europas største restauranter, Grøften. Der er besøg af op mod 2.000 gæster dagligt, når der er travlt - og Poul må selv lave noget af maden, når gæsterne har særbestillinger. Også i køkkenet i Grøften kan travlheden mærkes - den mangeårige køkkenchef Søren får nok at se til, når der skal laves mad til de mange besøgende. Vejret er ved at sætte en stopper for Tivolis mest populære forlystelse, Rutschebanen, men heldigvis er humøret stadig højt hos førerne Jakob og Nikolaj.
Det eksklusive London-hotel, Café Royal, har været en af Jamies kunder i flere år, og nu gælder det juleudsmykningen. Paula skaber en magisk juleblomsterstemning ved en 50-årsfødselsdagsfest.
Så er det jul på verdens dyreste krydstogtskib, Seven Seas Explorer. Udenfor er det 30 grader på destinationerne Miami, Cayman Islands og Mexico, men det afholder ikke direktøren John i at hoppe i sit julemandskostume og varme stemmen op til sit specielle juleshow. I de fire kabysser knokler skibets 88 kokke med at forberede det lækreste måltid til søs, mens cruisegæsterne tager på tur og møder rokker i Det Caribiske Hav og udforsker Mexicos jungle på ATV'er. Og samtidig er personalet i gang med at gøre skibets overdådige spa klar til åbning efter en renovering.
Det luksuriøse krydstogtskib gør klar til at sejle afsted mod en eventyrlig jul på havet, men hvad gør besætningen, når juledekorationerne er forsinket? Og kan souschef Kamlesh og hans team skabe en fortryllende madoplevelse?
Det er jul, og krydstogtskibets ansatte vil gøre alt for at få gæsterne i deres bedste julehumør.
Highclere Castle, der er kendt fra tv-serien 'Downton Abbey', gennemgår en vidunderlig forvandling, når julen nærmer sig. Her sørger hundredvis af meter guirlander og julekugler og et næsten syv-meter højt juletræ for, at stemningen bliver magisk.
03-12 2025, Kl. 00.52: Nyt program
I kvartfinalen bliver to keramikere sendt hjem, så der er ikke plads til fejl hos de tilbageværende deltagere. Men det kan være svært at undgå, når man med bind for øjnene skal dreje den største skål - og så på bare ti minutter. Hvem imponerer dommerne mest og går videre til semifinalen?
03-12 2025, Kl. 00.52: Nyt program
Ejendomsmægler Jan Fog skruer godt op for charmen og bruger alle ejendomsmæglertricks, da han forsøger at sælge et hyggeligt hus med havudsigt til den tidligere professionelle roer Mette Bloch. Ejendomsmægler Pernille Sams er rejst til Sydafrika for at vurdere, om hun vil stå for salget af en række nye luksusboliger, og de danske ejere af stedet skal vurdere, om de vil lade Pernille Sams stå for salget.
03-12 2025, Kl. 00.52: Programmet fik ændret sit starttidspunkt