Jeanetts stråtækte hus gennemgår en rodbehandling, og Jeanett føler sig hjemløs. Det får hende til at række ud efter hjælp hos hendes gode ven Johnny Madsen. Er det muligt, at hun kan bo hos ham? Johnny tager på golfbanen, hvor kvinder er forbudt. Alt imens Jeanett er presset på sin egen boligsituation, har hun paradoksalt nok fundet overnatning til komikeren Anders Matthesen og hele hans familie, der er kommet til Fanø for at køre shows over flere dage på Realen.
Alle gør deres ypperste for at få tingene til at fremstå perfekt, uanset om man er ferieboligvært, personale eller en del af firmaet. Første indtryk er nemlig altafgørende.
Jay reparerer et smukt, japansk smykkeskrin, mens Lucia redder et maleri, der rummer mange minder om en livslang kærlighedshistorie.
Flere ekspertiser er nødvendige, og eksperterne må arbejde sammen i værkstedet, når de skal reparere et stykke landbrugshistorie.
Peter Ingemann er landet i Dubai lufthavn, hvor han skal opleve verdens største passagerfly, Airbus 380. Flyet rummer helt op til 800 passagerer og koster godt tre milliarder kroner at få fingrene i. Før Peter går ombord på det enorme fly, skal han først i oplæring som stewardesse og som kok i verdens største flykøkken. Han møder også den danske kaptajn, som skal flyve ham tilbage til Europa i det legendariske fly - en flyvetur, som byder på både bad og barbering i 13 kilometers højde.
Denne gang er Peter Ingemann taget til det lille mellemamerikanske land Panama for at sejle på Panamakanalen, en menneskeskabt kanal, som nogen har kaldt verdens ottende vidunder. I programmet oplever han kanalen fra dækket ombord på Mærsk-skibet Johannes Mærsk, og så er han med tolderne på jagt efter smuglergods. Efter det tager han på opdagelse i den ægte regnskov rundt om kanalen.
Peter Ingemann rejser til Sydkorea for at besøge Seoul, en af de mest højteknologiske byer i verden. Her starter han med at besøge en klonings-klinik, hvor rige koreanere kan få klonet deres kæledyr, og bagefter fortærer han en af de farligste retter i verden: Levende blæksprutte. Efter det kuriøse måltid oplever han en af de mest populære sportsgrene i Sydkorea: E-sport. Det er en sportsgren, hvor sportsstjernerne er drenge, som bliver rige på at konkurrere om hvem der er bedst til computerspil. Derefter besøger Peter Ingemann selvfølgelig grænsen til Nordkorea, som er den bedst bevogtede landegrænse i verden.
Havana og familien er klar til at sætte kurs mod fjerne kyster. Det er næsten et år siden, at familien sidst var sammen, så glæden er stor, da Mikkel bliver genforenet med sine drenge i Fransk Polynesien. Her venter både en kæmpe overraskelse og en sejlads mod en hård omgang arbejde på familieskibet, der efterhånden er ret slidt i kanterne.
Havana er kommet på bedding for at blive repareret. Mikkel, drengene og deres besætning har nu to uger til at få fikset skibet, der er slidt ned efter to års sejlads i verdenshavnene. Der venter dem alle en benhård, men nødvendig opgave, hvis den resterende del af togtet skal kunne gennemføres.
Mens drengene og Havana sætter kurs vestover, tager Mikkel, Marian og Alfred en afstikker. Målet er Pitcairn Island, der er en af verdens mest øde øer. Det er Mikkels drengedrøm at besøge øen, hvor det berømte mytteri på Bounty fandt sin dramatiske slutning. Rejsen derud er lang og besværlig - men til gengæld bliver den det hele værd.
Mens far, mor og Alfred er tilbage i Danmark, fortsætter Emil, Theis og deres besætning ud i det vestlige Stillehav. Målet er Tonga, der ligger på præcis den modsatte side af kloden i forhold til Danmark. Drømmen er at svømme med de store pukkelhvaler, der i sommermånederne trækker op fra Antarktis for at parre sig og kælve i de tropiske vande. Men rejsen byder på uventede oplevelser, for under et dyk dukker verdens farligste dyr pludselig op.
Havana og familien ankommer til det fjerne ø-rige Vanuatu, der er kendt for sin voldsomme natur. Drengene bestiger en aktiv, lavasprudlende vulkan, og længere inde i ø-riget møder familien befolkningen, som dagligt må leve med frygten for cykloner, jordskælv og vulkanudbrud. Alligevel hører indbyggerne i Vanuatu til blandt verdens lykkeligste folk.
Ombord på Havana søger familien ud til en ø i Vanuatu, hvor indbyggerne efter sigende stadig praktiserer sort magi. Mødet med befolkningen i landsbyen Fanla og deres urgamle traditioner bliver en øjenåbner af de større. Men flere overraskelser venter familien. En stille eftermiddag viser en flok hvaler pludselig sig i horisonten.
Denne gang overrasker Alan Titchmarsh og hans haveteam to ældre kvinder, som har et helt specielt venskab. Robbie på 91 år er næsten blind og dårligt gående, og selv om veninden Enid på 86 år selv har kæmpet med brystkræft, tager hun sig af Robbie. De to kvinder er flyttet til Somerset sammen, og på trods af alderdommens besværligheder, formår at holde humøret højt. Med deres 71-årige venskab som ballast klarer de hverdagen i overraskende stil. Haven er imidlertid en udfordring for de to kvinder, men det vil Alan og teamet nu lave om på.
Andrew har fået konstateret en sjælden form for kræft, som er uhelbredelig. Han blev fornylig gift med kæresten Rachel, og mod alle odds har de fået en lille søn sammen. Det unge par havde håbet på en lang og lys fremtid sammen, men i stedet må de nyde den tid, der er tilbage. Andrew vil gerne glæde sin lille familie med en have, som i fremtiden kan minde dem om ham. Han har altid elsket at arbejde med træ, og selvfølgelig kreerer Alan Tichmarsh og havedesignerne en særlig have med træ som det gennemgående tema.
Alan Titchmarsh og hans havedesignere transformerer denne gang et trist og nøgent område uden for Keech hospice i Luton til en spændende og livlig have. Da Alan møder personalet og patienterne på Keech hospice, går det op for ham, hvor meget det vil betyde for de terminale patienter at kunne tilbringe deres sidste dage i et miljø med grønne omgivelser.
Alder og skrøbelighed forhindrer en 90-årig bedstemor fra Hull i at passe sin have. Allan og haveteamet overrasker hende med nye, farverige omgivelser.
Denne gang får otteårige Tilly en ny have. Men kan Alan og havedesignerne trodse det værste vejr, de nogensinde har oplevet, og nå i mål med projektet?
Selvom soldaten Gurkha Hari mangler begge ben, så hjælper han altid andre. Nu har hans venner og kollegaer kontaktet Alan og teamet. Det er tid til en ny have!
Teamet tager til det vestlige London, hvor der skal skabes en have med plads til alt og alle - blandt andet et børneområde med dyrelivsdam og en juicebar.
Mens Jane og Rory kæmper for at få gæstelejligheden klar til deres første betalende gæster, forsøger Kathryn og Steve at genoplive et historisk køkken.
I denne julespecial finder familien Strawbridge inspiration, da de opdager en gammel hovedbog på loftet. Og så skaber de et vinterlandskab og fuldender det med en skøjtebane.
Det er blevet vinter, og sneen har tryllet slottet om til et ispalads med masser af havearbejde til følge. Til trods for en uendelig to-do-liste har Strawbridge-familien stadig tid til at lave sneengle og sneboldkamp. Renoveringen fortsætter, og det gamle vognhus skal i fremtiden være et hjem for Angel's forældre.
De fem købere kommer på glatis over en gammel, kompleks lommeregner. De får også chancen for at byde på en 100 år gammel karusselhest og antikt militærlegetøj.
Buddene ryger lynhurtigt i vejret over et nyrestaureret møbel, og en gammel lommeregner vækker alle fem købers interesse.
Ernst Kirchsteiger tager os med på en fantastisk rejse. Lige uden for Hallsberg finder vi årets hus, som skal omdannes til en dejlig sommerbolig. Udover at tage sig af alt arbejdet omkring møllen bygger Ernst en havesofa, et imponerende andehus og brillerer med baconsvøbte chorizospyd med varm tomatsalsa.
Renoveringen af møllen går hastigt fremad. Da stueetagen har fået nye vægge og gulve, går Ernst og håndværkerne i gang med at lave en smuk og funktionel entré - og så får tømrerne Mackan og Kajsa sig en overraskelse, de sent vil glemme.
Dick og Angel hjælper Linda og Andrew med et badehus i deres have. Kerry får hjælp af Angel til at puste nyt liv i en gammel sykasse og endelig skal familien Strawbridge fejre Dorothys fødselsdag.
Angel hjælper Miriam med at forvandle hendes 70er badeværelse til et afslappende frirum. Dick lærer Phil kunsten at ryge ost. Og sammen rådgiver parret Tom og Sim om, hvordan de moderniserer deres hoveddør.
Dick og Angel hjælper en familie med at skabe et miljøvenligt værelse til en teenager. På slottet finder Dick en 150 år gammel sti og arbejder på sit drømmeskur.