Det er sommer, og hele slænget samles i et sommerhus, som Alex og MM har lånt. Rose og Tobias er forelskede, men Rose er begyndt at føle sig overset og laver et risikabelt nummer for at få hans opmærksomhed. I mellemtiden møder Natascha en ung kvinde på en badebro, der tydeligvis ser hende som andet og mere end en overfladisk influencer.
Theis er vild til Counter Strike. Er han også vild til det med damer? Det mener han selv, men både Ruben og Jakob tvivler på hans scorekundskaber. En aften, hvor drengene holder fest i lejligheden, klager underboen - så festen udvikler sig til en superfed hviskefest. Samtidig er Ruben og Theis for alvor blevet trætte af Jakobs kæreste, og alt begynder at gå skævt.