I København lærer Melvin både at lægge arm med de helt store drenge og frisere bjørneskindshuer, men et møde med politiker Henrik Dam Kristensen på Christiansborg giver ham akut elevatorangst.
Melvin går til hånde i Tinas pølseimperium i Taastrup, hvor et mavesår er det samme som en hotdog. Det bliver skyllet ned med en snegl på Dittes sneglefarm, og så bliver kinderne lagt i de rette folder, når Melvin skal synge opera.
Kuglegrill og kyllingeskind når nye højder, når Melvin møder Sydvestjyllands bedste grillhold. På sin tur møder Melvin også Anker, der har en rekordstor passion for kuglepenne, inden han overgiver sig til Lones barfodsterapi og pludseligt går som en struds.
Melvin deltager i en orkidekonkurrence i Sjællands Orkideklub og må indse, at han stadig har meget at lære om den fine blomst. I Danmarks eneste poloklub kommer Melvin højt til hest og ender som målscorer med klubbens flotte selvtillidsbold. Turen slutter med et brag hos Anders, der fyrer kanoner af i sin fritid.
Multitalentet Casper Christensen tog Danmark med storm, da han slog igennem som komiker. Da han møder Hans Pilgaard, fortæller han om den rejse, han har været på i de seneste år. Fra den berømte drengerøv til den, han er i dag - et helt andet sted i sit liv.