Molly, Kim og Annemette er tre drag queens, der har skabt deres egen alternative familie. Eller med Kims ord – 'en fucked up familie'. Det er svært at leve af at optræde som drag queen, så de må tage alt det arbejde, de kan få. Molly og Kim skal på job i Gladsaxe som gæstebartendere, men bliver stoppet af politiet undervejs – i drag-kostume. De tre drags skal holde indflytterfest, men det er svært, når hele huset flyder med kostumer, og man ingen sofa har. Løsningen bliver at tage i IKEA – selvfølgelig i fuld drag.
Annemette er sur over den manglende oprydning i huset og har indkaldt til husmøde. Molly og Kim er angste for den hormonelle Annemette og prøver desperat at bløde hende op med frostlasagne med ekstra ost. Mens Annemette er nervøs for, om hun er gravid, venter Kim på, at hans barn nummer to bliver født. Han har nemlig doneret sæd til et lesbisk par. Molly kan ikke blive gravid, da hun er født som mand. Til gengæld drømmer hun om en 3D-printet livmoder fra Kina.
Selvom Molly er født som mand, går hun ikke i drag for at ligne en kvinde - hun er en kvinde! Der er dog stadig noget, 'der hænger og dingler', som hun gerne vil af med. Det er bare ikke så let at få lov til. Annemette er ved at få spat af den manglende oprydning i huset, så hun forvandler sig til Marie Kondo for at sætte lidt skik på sine lemfældige roomies.
Den lille drag-familie har fået et plejebarn. Han er 19 år gammel og hedder Mikkel. Mikkel vil gerne være drag queen, og Molly har sat sig for at hjælpe ham. Først skal han have lavet en røv af skumgummi, og så skal de opfinde hans drag-persona. I mellemtiden besøger Kim sin mormor på plejehjem - selvfølgelig i fuld drag.
Plejebarnet Mikkel skal gå sit første show, og der er nerver på. Kim og Molly er allerede store navne på den danske drag-scene, og nu er tiden kommet til en international karriere. De skal lave et show i Manchester, men først skal de lige nå flyet. Det kan være svært nok i sig selv, når Molly i første omgang er forsvundet og siden får at vide, at hun ikke må forlade landet.
Kim og Molly er i Manchester, hvor de skal købe en gave til Annemettes fødselsdag - men ender med at shoppe mere til sig selv. Da de lander i Københavns Lufthavn, bliver Molly anholdt, og det ser efterhånden sort ud med Annemettes fødselsdagsfejring. Heldigvis har Kim og Molly en stor overraskelse i ærmet!
17-05 2023, Kl. 00.52: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Så kan alle Star Wars-fans glæde sig. For holdene skal denne gang bygge et køretøj eller rumskib fra Star Wars-universet.