23-05 2023, Kl. 14.11: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Tobias er 26 og en slipsefyr med en plan og en pæn kæreste. Men slipset strammer, og Tobias har en længsel efter noget, han ikke selv ved, hvad er. Rose er 27 og arbejder i Magasin. Hun er charmerende og impulsiv, men tror ikke på sig selv. Hun har ingen kæreste og vil heller ikke have nogen. En tilfældig forårsdag mødes de to på gaden. Rose er vågnet op efter et onenight-stand og er ved at komme for sent på arbejde, mens Tobias trækker luft fra en anspændt familiefrokost. De veksler nogle ord. De klikker. Det er ingenting. Eller også er det alting? (1:8)
23-05 2023, Kl. 14.11: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Rose og veninderne skal i byen. Veninden MM er nemlig på jagt efter fuckboyen Alex, der har sendt hende et topmotiveret dick pic. De ender på en klub. En klub, hvor Tobias også er. Rose får øje på ham. Han er på par-dating. Der er flasker på bordet. Og det hele ser bare super perfekt ud, synes Rose. De kigger på hinanden uden at vide det. Da de støder ind i hinanden uden for klubben, sker der noget igen. Det sitrer. De ender på Burger King, spiser fritter, har et øjeblik sammen. Lige indtil virkeligheden melder sin ankomst.
23-05 2023, Kl. 14.11: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Tobias og Frederikkes forhold går virkelig dårligt, og for at rette op på det hele tager Tobias med Frederikke i Magasin. I Magasin er Rose og Mette-Marie på job i parfumeafdelingen. Det bliver for meget for Rose. Hun beslutter sig for at give Silas en chance, for han er jo super sød og vil så gerne, at det skal være de to. Tobias ender i et heftigt skænderi med Frederikke og laver en scene på arbejdet. Tobias, der ellers er en ordentlig ung mand, er i den grad i krise.
23-05 2023, Kl. 14.11: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Rose og Tobias er på Smukfest sammen med hver deres venner og kærester, og hele tiden er de lige ved at krydse hinandens veje. Tobias har slået op med Frederikke og forsøger at udleve noget påtaget vildskab. Rose, derimod, er sammen med sin nye kæreste, den ekstremt dedikeret og oven ud forelskede Silas, der presser på og bruger store ord, som Rose prøver at rumme.
23-05 2023, Kl. 14.11: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Rose er gået fra Silas. Hun har ikke set Tobias, siden de kyssede, men beslutter at tage i sommerhus for at besøge ham. Da de mødes, bliver det både akavet, sjovt og inderligt på samme tid. Rose elsker, at der er pool i sommerhuset, og alt er fantastisk. Lige indtil der står en kvinde og spørger efter sin taske. Roses tvivl vælter atter frem, og det hele er op til Tobias nu.
23-05 2023, Kl. 14.11: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Rose og Tobias er forelskede og kan ikke få nok af hinanden. Helt spontant inviterer Rose Tobias med hjem på et familiebesøg. Hendes halv-lillesøster har nemlig fødselsdag. Men det bliver hurtigt tydeligt, at Rose har uløste konflikter med sin far, og en af dem kulminerer under festen. Tobias gør sit bedste for at hjælpe, men Rose kan ikke finde vej i al balladen. Hun vil bare væk.
23-05 2023, Kl. 14.11: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Rose kan ikke finde hoved og hale i sine følelser. Hun kan ikke engang finde ud af at købe toiletpapir - for slet ikke at nævne noget så voksent som køkkenrulle. Tobias ved, hvad han vil både med sig selv og med Rose. Han er ved at fortælle sine forældre om de nye planer, da han får en sms fra Rose. Det hele går i stå for ham. Han forsøger at få fat i Rose, men hun har slukket mobilen. Hvad er det, der sker?
23-05 2023, Kl. 14.11: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Rose og Tobias har slået op og har ikke set hinanden i lange tider, da de støder på hinanden på en rulletrappe. Mødet er akavet på alle planer, og Tobias er en lukket dør. Rose beslutter sig for at konfrontere ham, afkræve nogle svar og bryde igennem hans panser. Hun dukker op ved et arrangement, hvor hun ved, at han også vil være. Men der ser hun, Tobias og Frederikke sammen igen.
23-05 2023, Kl. 14.11: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Rose og Tobias er blevet kærester og er flyttet sammen. De er stadig forelskede, men der er udfordringer. Rose er begyndt at studere og er helt opslugt af det. Både fagligt, men især socialt. Når der er ikke er møder med læsegruppen, er der fester og byture. Tobias har sagt sit trygge job som advokat op og har i stedet startet egen virksomhed. Han er usikker på fremtiden og har brug for støtte. Den får han ikke. Simone og Karl er gået gennem en hård tid i deres forhold. De skulle have et barn, men Simone aborterede. Det har kastet hende ud i en krise. Da en fremmed mand skamløst flirter med hende i byen, vækkes hun af en ny og ukendt lyst.
23-05 2023, Kl. 14.11: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Rose har studiegruppen hjemme, men da Tobias' mor, Ellen, kommer forbi, bliver det pinligt, for Ellen er hverken begejstret for Tobias' nye firma eller for Rose. Simone vil have styr på sin krop, så hun begynder at træne sammen med MM. I centeret får hun øje på den mand, hun mødte i byen for et par uger siden, og hun bliver hængende i håb om 'tilfældigt' at møde ham. Tobias møder ved et tilfælde sin ekskæreste Frederikke på gaden. Frederikke virker glad og har tjek på livet og har ikke noget imod at hjælpe ham med firmaet. Kan hun give Tobias noget, som Rose ikke kan?
23-05 2023, Kl. 14.11: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Da Rose får sit første 12-tal nogensinde, får dagen et løft, og Rose fejrer den gode nyhed ved at invitere både venner og studiekammerater hjem i lejligheden. Et andet sted i byen får Tobias sin egen optur, da det nye firma lander den første kunde. Tobias ringer for at få Rose og veninderne til at joine firmafesten, men havde ikke lige regnet med, at hun ville hive studievennerne med. Det bliver lidt af et clash. Samme aften møder Simone en særlig mand, og det hele begynder at blive farligt.