Maya Vargas (Jennifer Lopez) er netop fyldt 40 år og har arbejdet i det samme stormagasin i 15 år. Da hun til sin overraskelse ikke bliver forfremmet på sit arbejde, søger hun et job som konsulent for et kosmetikfirma i New York. Da hun ikke har de efterspurgte boglige kompetencer til jobbet, strikker hendes gudsøn et falskt CV sammen til hende - og via det får hun jobbet. Nu skal hun forsøge at klare det nye krævende job, og samtidig bliver hun genforenet med den datter, hun bortadopterede som teenager.
Emily (Amy Schumer) bliver dumpet af sin kæreste, men hun har dog ikke tænkt sig at lade deres planlagte eksotiske ferie gå til spilde. Så hun beslutter sig for at slæbe sin meget forsigtige mor Linda (Goldie Hawn) med i stedet. Da ferien til paradis udvikler sig helt uventet, bliver de to meget forskellige kvinder nødt til at arbejde sammen, hvis de skal hjem i ét stykke.
Ted Kennedy (Jason Clarke) er den sidste overlevende af den ambitiøse Joe Kennedys (Bruce Dern) sønner, og han er fast besluttet på at blive præsident. Men de planer går i vasken en skæbnesvanger dag i juli 1969, hvor han er involveret i et fatalt biluheld. Sammen med sin afdøde brors assistent Mary Jo Kopechne (Kate Mara) forlader han en fest. Måske fordi han er beruset, kører de galt og styrter i en flod. Filmen skildrer hans ageren i timerne lige efter biluheldet og hans gradvise erkendelse af, hvilken katastrofe ulykken er. Filmen er baseret på virkelige begivenheder.
26-05 2022, Kl. 02.00: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
En ekspedition til Mars går galt, da astronauten Mark Watney (Matt Damon) bliver fanget i en voldsom storm. Hans kolleger tror, at han er død, og de rejser tilbage til Jorden uden ham, men Mark har overlevet og er nu strandet alene på den ugæstfri røde planet. Han må klare sig med et minimalt forråd og bruge al sin energi og forstand på at finde en måde at overleve på. Samtidig skal han finde en metode, som han kan bruge til at sende nødsignaler til Jorden. Men selvom det lykkes ham at få sendt signalerne, vil det tage flere år for NASA at få sendt en raket til Mars. Hvad skal han stille op? 'The Martian' er en realistisk og fascinerende rumfilm, der var nomineret til syv Oscars.