29-03 2023, Kl. 02.00: Nyt program
Der er et kæmpestort fokus på, hvad en sund livsstil er. Og det kan være svært at finde sin vej i de mange forskellige opfattelser af sundhed. I en ny programserie følger vi tre danske familier og ser deres bud på, hvad en sund livsstil er. Er det masser af fedtholdig kost og crossfit? Er det vegetarisk mad og mental balance - eller er det tonsvis af træning, grøn mad og nul sukker? I første program får vi et indblik i familiernes version af den sunde livsstil. Hvorfor har de valgt at leve ekstremt sundt? Og hvad er prisen for det sunde liv?