Evan McCauley (Mark Wahlberg) plages af mystiske erindringer om begivenheder, han aldrig selv har oplevet, og han frygter først, at han lider af skizofreni. Men da han opdager, at minderne stammer fra tidligere liv, forandres alt. Han er nemlig en del af en gruppe mennesker, der bliver genfødt igen og igen – med evnen til at huske deres fortid. Sammen forsøger de at bruge denne særlige evne til at forbedre verden, men de står overfor mørke kræfter, der ønsker at sætte en stopper for det.En film af Antoine Fuqua (Training Day).
Kaos bryder ud verden over, da nyheden kommer frem, om at Jorden er på vej til at blive ramt af kometer fra rummet. Ingeniøren John Garrity (Gerard Butler) bliver af regeringen bedt om at møde op på en militærbase med sin kone, Allison (Morena Baccarin), og deres syvårige søn, Nathan. Undervejs dertil mister han kontakten med dem, og han må nu mønstre alle sine evner for at finde og beskytte sin familie. Samtidig begynder det at regne med rygende sten fra himlen.
Patriarken i en rig familie går pludseligt bort og efterlader sin datter Lauren Monro (Lily Collins) et mindre beløb og en nøgle til en hemmelig underjordisk bunker. Her gør hun et chokerende fund: En mand, der har været fastlænket i årtier!