Sara Lygum og Peter Ingemann tager til Frederiksberg i København for at hjælpe to boligsøgende par, hvis situation er temmelig uholdbar. Julie og Morten bor i en lejlighed klods op ad det larmende metrobyggeri, men Julie er højgravid, så Sara må hurtigst muligt finde et hus uden for byen til den kommende familie. Peter skal hjælpe Jakob, som bor midlertidigt hos sin veninde. Jakobs drøm er at finde en lejlighed, som i fremtiden kan blive fælles hjem for ham og hans nye kæreste, Thekla, så Peter må tage kampen op med det københavnske boligmarked.
Sara Lygum og Peter Ingemann tager til Jylland og her skal de se, hvad man kan få for 1,5 mio. kr. Louise og Simon bor i en lejlighed i Haderslev med sønnen Storm og drømmer om, at han skal vokse op i hus med have. Det unge par er helt grønne på boligmarkedet, men heldigvis har de Peter til at guide dem på deres allerførste boligfremvisning. Sara tager til Højbjerg, en forstad til Århus. Her skal hun hjælpe Sisse og Caspar og deres to piger Freja og Emilie, som de sidste fire år har ledt efter et hus med en stor naturgrund.
Cecilie Hother besøger Simon Lau Cederholm, der har bygget et fantastisk luksushus i junglen uden for Brasiliens hovedstad, Brasília. Det er hans drømmehus - og det er indrettet, så det også indeholder en gourmetrestaurant! På den måde har Simon slået to fluer med et smæk - hans store passion er nemlig arkitektur og mad. Cecilie kommer på udebane under sit besøg hos Simon. Han tager hende med ud i junglen - på cykel - og sætter hende også i arbejde under en stor gourmetevent i sin restaurant.
Cecilie Hother møder den tidligere professionelle fodboldspiller og reklamebureaudirektør Jesper Remo. Jesper har ombygget en ruin på en bjergtop i Piemonte i Italien til en stemningsfuld luksusbolig med en 360 graders udsigt. Cecilie oplever huset, og Jesper tager hende med for at kigge på andre af hans byggeprojekter i området. Jesper Remo er skilt og har tre døtre og fortæller åbenhjertigt Cecilie om sit syn på kærlighed og familie og om, hvorfor han bor alene i huset.
Cecilie Hother besøger Christina og Brian Svaneeng Mertz i Tyrkiet, hvor Christina selv har tegnet og bygget deres imponerende feriehus på kanten af en klippe - med fri udsigt over Middelhavet. Cecilie besøger også Jan Henrik Jansen der var fem år om at bygge et helt unikt sommerhus, der består af ni opretstående cylindere. Og så besøger Cecilie Morten Wulff og Berit Heitmann, der oplevede, at alle lofter faldt ned, da de satte deres mauriske palads i Granada i Spanien i stand.
Cecilie Hother bliver nærmest mundlam over udsigten, da hun besøger Rikke og Mads Peter Vejby i deres kæmpe hacienda i Málaga i Spanien. Hjemme i Danmark får Cecilie indsigt i, hvordan en ægte canadisk totempæl kan være en god ting at have, når man bygger et imponerende træhus i amerikansk stil med udsigt over Gammel Ry. Og så møder hun Lise og Kristian Septimius Krog, der lever af at lave boligreportager over hele verden. De har bygget et bæredygtigt hus med udsigt fra en bjergtop i Italien.
Cecilie Hother tager til Vedbæk for at besøge Malou Karberg og Peter Simonsen. De har indrettet et hus, der indeholder hele to atelier. Huset var tidligere ejet af kunstneren Kurt Trampedach. Cecilie tager også en tur til Comosøen i Italien for at besøge Cathrine Axel og Erik Bjørn, som har sat et hus med en gammel grotte i stand. Endelig besøger Cecilie Thomas Schacht, som har indrettet en fantastisk penthouselejlighed i en nedlagt højbunker i Hamborg.
Vennerne Gordon Ramsay, Gino D'Acampo og Fred Sirieix har pakket deres lille camper og tager på en kulinarisk rundrejse i Mexico og USA. Første stop er Tijuana og Ensenada, hvor der både skal deltages i en chlispisningskonkurrence, fiskes med harpun og køres strandræs.
De tre venner tager denne gang til Las Vegas, Grand Canyon og Los Angeles. Her flyver de blandt andet i helikopter og fisker efter ørreder i Colorado River.
Noel får sit livs chance for at udvide forretningen, men holder nerverne, når han skal møde en potentiel kunde? Sue beslutter sig for at få sat skik på familiens tyran af en hund.
07-05 2022, Kl. 00.51: Nyt program
Akutteamet har travlt med at komme ud til en fastklemt person i en trafikulykke. Og en 15-årig dreng har brækket kæben efter et styrt med en knallert.