Debatten om festivalen Musik i Lejet er ved at stikke helt af. Et forsøg på et dialogmøde bliver langt fra vel modtaget alle steder. De sociale medier koger over, og tonen bliver så hård og uforsonlig, at det ender med en politianmeldelse.
Peter rejser til Kenya i fodsporene på Danmarks største forfatterinde, Karen Blixen. Her møder han masaifolket, som hun var så fascineret af, og på safari kommer Peter helt tæt på Afrikas vilde dyr. Karsten og Janni Ree byder ham på gin/tonic, selvom de ellers har hørt, at han er temmelig kedelig.
Hvor kan man opleve flotte hatte, dronningen af England, champagne i stride strømme og væddeløbsheste i millionklassen? Det er selvfølgelig til ét af Englands mest berømte hestevæddeløb – the Royal Ascot. Se med når Peter Ingemann tager til England for at opleve det utroligt populære væddeløb, som går hundrede år tilbage i tiden. Han bliver betaget af de uendeligt flotte hatte, spiller for mere end han havde regnet med og får lov til at klappe en kendt galophest, der er vurderet til 100 millioner danske kroner. Det bliver en fest af de største.
Peter Ingemann er landet i Dubai lufthavn, hvor han skal opleve verdens største passagerfly, Airbus 380. Flyet rummer helt op til 800 passagerer og koster godt tre milliarder kroner at få fingrene i. Før Peter går ombord på det enorme fly, skal han først i oplæring som stewardesse og som kok i verdens største flykøkken. Han møder også den danske kaptajn, som skal flyve ham tilbage til Europa i det legendariske fly - en flyvetur, som byder på både bad og barbering i 13 kilometers højde.
Denne gang er Peter Ingemann taget til det lille mellemamerikanske land Panama for at sejle på Panamakanalen, en menneskeskabt kanal, som nogen har kaldt verdens ottende vidunder. I programmet oplever han kanalen fra dækket ombord på Mærsk-skibet Johannes Mærsk, og så er han med tolderne på jagt efter smuglergods. Efter det tager han på opdagelse i den ægte regnskov rundt om kanalen.
Det er weekend, og ambulancefolkene har travlt. Makkerparret Joe og Hayley har nok at se til, da nødopkaldene hober sig op.