Årets største blomsterdag, valentinsdag, løber af stablen hos Bering House of Flowers. Men selv om indehaveren, Bjarne, faktisk arbejder sammen med sin kone, Hanne, bliver der ikke meget tid til romantik. I Huset Birger Christensen skal firmaets ældste medarbejder, Finn Bregninge, fejres, da han har 60-årsjubilæum, og hos Perchs Thehandel er mor og datter taget til Aarhus for at prøvesmage en helt ny brunchmenu, der er kommet på menukortet i deres jyske datterbutik.
Hos Bering House of Flowers står Bjarne Als på tærsklen til en ny, digital verden. Han vil nemlig hoppe med på bølgen og få opdateret butikkens facebookside. Men nymodens teknik kræver nymodens inspiration, og Bjarne er derfor taget på Statens Museum for Kunst for at lade sig inspirere til nye dekorationer. Hos A. C. Perchs blæser der også nye vinde. Den 178 år gamle butik vil udvide med en ny forretning i Oslo. og Stine og Christian er taget til Norges hovedstad for at finde den helt rigtige beliggenhed. Hos Birger Christensen er der kommet nye varer hjem. Det betyder. at hele huset skal oplæres i den kommende sæsons trends og tendenser.