05-08 2022, Kl. 02.01: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Lægeparret Maria og Emil vil hjem til deres familier i Aarhus efter nogle år med uddannelse i Aalborg. Nu har de tilmed fået lille Jens og hjemstavnen begynder at trække. Selvom parret økonomisk har en del at købe for, er de alligevel udfordret af økonomien, for de ønsker at bo i et af de dyreste steder i Aarhus: Skådebakker. Hvordan skal Sara komme i mål med at finde den perfekte villa til familien? Også Catrine og Peter vil finde et hus i Aarhus. Men de har til gengæld ingen præferencer for, hvor i Aarhus deres kommende hjem skal ligge. Det lyder som en nem opgave for Christian - men med et lille budget og mange krav kommer han på en svær opgave.
Michelle og Kristian mødte hinanden i datingprogrammet 'Fem fyre flytter ind'. Nu er Michelle flyttet hjem til Kristian, men parret er klar til at finde deres første fælles base i nærheden af Holbæk - gerne med plads til både familieforøgelse og et par heste. Sara skal på boligjagt med folkeskolelæreren Patrick, som bor midlertidigt hos sine forældre. Patrick har fået konstateret sklerose, men lever fortsat et aktivt liv. Dog stiller sygdommen særlige krav til hans kommende hjem.
I Nordsjælland dyster Kræmmer Erik mod den benhårde forhandler Annette Heick. Og pladsen bliver trang, når de to duellanter krydser klinger i samme butik. På sit atelier i København tester provo-kunstneren Artpusher vurderingsekspert Helle Kamvigs evne for at arbejde med bladguld.
Selv om Danmark er et lille land, så kan der være stor forskel på prisen på to overraskende ens boliger - alt afhængigt af, hvor i landet de ligger. Peter Ingemann har altid været vild med boliger og boligmarkedet. En interesse som han deler med sine to gode venner Anders fra Tisvilde og Claus fra Svendborg. De er begge ejendomsmæglere og den ene tilmed også borgmester. Nu tager Peter, Anders og Claus rundt i landet for at finde ud af, hvem af dem, der har bedst styr på boligpriserne. Forude venter de første to skønne boliger, som ligner hinanden til forveksling, men ligger i hver sin del af landet. Spørgsmålet er, hvad dét gør ved prisen?
Hverken Peter Ingemann eller hans ejendomsmægler-venner Anders og Claus ved på forhånd, hvor de skal hen, eller hvilke boliger de skal se. Trioen ved kun, at der hver gang venter dem to boliger, der ligner hinanden til forveksling. Og at de ligger to forskellige steder i landet. Men hvad gør det ved prisen, og hvem er bedst til at regne den ud?