Livsstilseksperterne Gitte Madsen og Henrik Byager ved en masse om, hvordan folk lever og indretter sig. Men ved de også, hvad en håndbygget banjo i maraputanga mahogni og et par 300 år gamle klokkestager koster? Anne-Grethe Bjarup Riis og Brian Mørk tager birollerne som holdkaptajner, mens hovedrollen spilles af Lasse Rimmer.
Håndboldspillerne Rikke Hørlykke og Ian Marko Fog spiller på hvert sit hold i kampen om at blive krejlerkonge. De kæmper om at være bedst til at gætte prisen på blandt andet et klassisk designerbord, en telefon med tragt og en sølvmønt fra Slaget på Reden i 1801. Lasse Rimmer er som altid dommer i den underholdende dyst.
Det er blevet finaletid i 'Stormester', og hvem løber afsted med det eftertragtede trofæ? Der bliver kamp til det sidste, når de fem hårdtprøvede deltagere skal finde æbler, undgå citroner og holde en treårig beskæftiget. Stormesteren har selvfølgelig også gemt det bedste til sidst, hvor der venter en ubehagelig opgave, der involverer både dialekter og kropsvæsker.
Det står i sportens tegn, når de to kamphaner Patrik Wozniacki og Lars Rasmussen tørner sammen i et sandt sanseinferno. Se med, når fodboldkommentatoren og håndboldtræneren dyster om, hvem der er hurtigst til at genkende sportsstjerner, som har været en tur gennem vores kønsskiftegenerator. Og hvem er egentlig bedst til at snakke med mad i munden?