Da udenrigsminister Scavenius udtrykker beundring for de store tyske sejre, mener Lydia Vetterstrøm, at tiden er kommet til at vise det nationale sindelag ved at tage til Alsang. Det er dog ikke helt nemt at få alle med. Fru Frigh er kun optaget af Johan Ramsing, efter de i al hemmelighed har tilbragt natten sammen. Weyse øver sin filmrolle til 'Hærværk' med anti-nazisten Gerhard Flügelhorn, samtidig med at han febrilsk forsøger at skjule, han har optrådt for tyskerne i Skagen. Og Madsen kæmper med at få konen med til banketten hos Værnemagten i Aalborg, mens Morten forsøger at finde ud af, hvem der hjælper tyskerne med at udbygge lufthavnen dernede.
03-08 2022, Kl. 02.03: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Da en pige fra et børnehjem bliver indlagt for overmedicinering, vækker det ubehagelige minder hos Lis, der bliver tvunget til at tage desperate metoder i brug for at hjælpe den lille pige. Der skal samtidig vælges formand i elevforeningen. Anna stiller op som en sikker kandidat til posten, men hun får konkurrence fra en af sine elevkammerater. Imens vender Bent tilbage til Fredenslund. Han har dog stadig svært ved at passe sit arbejde, og det bekymrer Nina. Anna får ansvaret for en patient, der har pådraget sig en svær øjenskade på sit arbejde. Da det viser sig, at Anna har et nært kendskab til mandens arbejdsplads, føler hun sig forpligtet til at gøre noget ved sagen.