Terrororganisationen Cobra infiltrerer Det Hvide Hus og indsætter skurken Zartan (Arnold Vosloo) i præsidentens sted, hvilket medfører totalt kaos! Kun Kaptajn Dukes (Channing Tatum) hold af elitesoldater kan redde verden fra terroristernes grusomme planer, men efter et bagholdsangreb har enheden store problemer, og i et sidste håb om at vinde kampen mod Cobra, opsøger de den mand, de ved kan gøre en forskel: General Joe Colton (Bruce Willis)! Historien om G.I. Joe bygger på de populære actiondukker fra Hasbro, som så dagens lys i 1964 og senere inspirerede til både tegne- og tv-serier.
Advokaten John Webber (Steve Coogan) mangler klienter og får modvilligt tildelt en tilsyneladende håbløs sag om en forhenværende fængselsbetjent, der koldblodigt har dræbt syv mænd. Udfaldet af retssagen ser ud til at være givet på forhånd: Dødsstraf! Som John Webber arbejder med sit forsvar for manden, opdager han, at hans klient gemmer på store traumer, og samtidig får han åbenbaret de skandaløse, fejlfyldte sider af systemet med dødsstraf i Sydafrika.
Edina og Patsy (Jennifer Saunders, Joanna Lumley) oser stadig af glitter og glamour. De lever livet i trendy London med shopping, byture og drinks. Da de får skylden for et større uheld til en fest, flygter de til en ny glamourøs legeplads: Den Franske Riviera. En opfølger til den populære engelske tv-serie 'Helt hysterisk'.