13-05 2023, Kl. 02.03: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
20-05 2023, Kl. 02.01: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
For mange mennesker er det særdeles svært at komme ind på boligmarkedet. I seks programmer går Danmarks flinkeste bolighaj, Anders Beier, nu på jagt efter det hidtil umulige - en bolig, som førstegangskøberne har råd til. Mie elsker sit arbejde i Tivoli, men for at kunne beholde det skal hun kunne cykle dertil. Anders Beier skal altså finde bolig til hende og manden inden for cykelafstand fra Tivoli. En skuffesag i Rødovre bliver familiens redning. Men der skal bruges masser af knofedt for at få det gjort klar - og med en lille på vej bliver det et kapløb med tiden.
13-05 2023, Kl. 02.03: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Morten og Anne Sofie har købt en stor og lidt klodset villa fra 1950'erne, som virkelig har brug for en kærlig hånd for at kunne blive genfødt som en lækker, moderne villa til en småbørnsfamilie. Især rumfordelingen er helt håbløs, så det kræver den helt store omrokering af de mange kvadratmeter for at komme i mål. Med råd og vejledning fra arkitekten David Zahle bliver resultatet vanvittig godt.
13-05 2023, Kl. 02.03: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Mads, Katharina og deres to teenagedøtre bor i en kolonihaveforening på Amager, som de synes har en perfekt beliggenhed. Men deres hus er blevet for småt - og hvad gør man så? De køber nabogrunden, hvor der er et gammelt træhus og starter helt forfra. Arkitekten David Zahle skal prøve at løse opgaven på den lille grund, så familien får udnyttet kvadratmeterne bedst muligt - og får mest muligt lys.
Sofie har endnu en gang anskaffet sig et gammelt, brugt køkken, som hun, med hjælp fra Anders og Philip, vil forvandle til et bryggers i Vennely. Sommervarmen gør det næsten umuligt at male på 1. sal, men heldigvis kommer Sofies ven til undsætning med en ventilator.
Sara Lygum skal på en noget anderledes opgave. Hun skal nemlig hjælpe et par, hun tidligere har fundet drømmeboligen til. Dengang købte Christina og David et rækkehus i Trekroner ved Roskilde. Nu er hjemmet blevet for småt, og Sara skal finde en ny større bolig i samme område. Christian Borregaard kommer ud på landet i jagten på Malene og Jeppes næste hjem. De ønsker meget plads og vil gerne bo ugenerede. Men hvor langt ud på landet vil de, og findes drømmeboligen overhovedet?
Sætter du pris på Danmark? Så tag med Hans Pilgaard på rejse rundt i vores lille land i det underholdende program 'Sæt pris på Danmark'. Han inviterer hver gang to kendte danskere med til en ny egn, hvor de skal gætte priser på oplevelser. Vi lægger ud med en tur til Bornholm, hvor Hans har taget de to garvede entertainere, Jacob Haugaard og Michael Carøe, med. Mens øen lever op til sit ry som solskinsø, skal Jacob og Michael både spise kæmpe tarteletter, gætte dagsprisen på et kilo røgede sild og vise deres evner til at dreje ler! Som de entertainere de er, kan de heller ikke dy sig for at give et fælles nummer i Svanekes aftensol. Men hvem er bedst til at gætte priser?
Toppen af Danmark står på menuen, når Hans Pilgaard tager 'Vild med dans'-dommer Jens Werner og komiker Vicki Berlin med på en oplevelsestur i Nordjylland. De bliver blæst godt igennem og undgår heller ikke en dukkert, når Hans byder på surfing i Vesterhavet, varmt bad i det fri og cykeltur i Skagen. Undervejs overnatter de i et meget særegent bjælkehus og spiser et overdådigt fad af havets frugter. Humøret er højt, men hvad med priserne? Især Jens Werner kæmper med at finde ud af, hvad det hele koster, for det er ikke helt det samme, som han er vant til fra Nordsjælland.