Denne gang skal Christian Borregaard hjælpe Kate og hendes to døtre med et nyt hjem ovenpå en skilsmisse. De drømmer om at flytte til Ringsted, tæt på pigernes nye skole og tæt på håndboldhallen, som er familiens helt store passion. Og så får Sara Lygum sin sag for, da hun skal lede efter hus til Joan, Mads og deres lille søn, der er vokset ud af deres lejlighed i Aarhus. Men med et drømmehus i tankerne, som de endte med ikke at få, skal Sara overbevise dem om, at deres nye hjem stadig kan findes derude.
Gennem generationer er de gamle kystfiskerbåde i Thorupstrand hver eneste dag blevet slæbt op på stranden, når arbejdsdagen er omme, og fangsten kommet i land. Hjertet i det hele er en gammel dieselmotor og en stålwire, der trækker de tonstunge træbåde gennem det våde strandsand. Men grejet er slidt, og i dag sker det værst tænkelige: Wiren giver efter og sprænger under det hårde arbejde!Langt fra kystfiskernes problemer skal Thorupstrands nyeste fiskerelev i dag tage afsked med sin hjemby Bindslev tæt ved Skagen. Lærepladsen hedder HM93, den gamle kystfiskerbåd ejet af brødrene Jan og Jonny, og nu gælder det for 16-årige Nichlas om at finde sin plads på dækket hos de to erfarne fiskere.
Selv om Jesper Olsen kun er 35 år, har han allerede en lang karriere som erhvervsfisker bag sig. Det har sat sine spor: En kasse fisk vejer 50 kilo, og Jespers ryg er slidt ned af det hårde arbejde på dækket og i lasten på den gamle kystfiskerbåd, som er indrettet uden nogen moderne hjælpemidler. Drømmen er en ny, større og mere moderne båd, så han kan fortsætte det frie liv på havet i mange år endnu, men kan ryggen holde til det? Jesper skal til fysioterapeut for at få en professionel vurdering, og imens går lillebror Bo i flytteplaner. Kæresten Camilla elsker heste, og de drømmer om at finde et sted med plads til hendes hobby.
Da Natalia og Ronni købte deres hus, vidste de, at de skulle have et barn. Nu har de fire. Og der er ikke værelser nok til alle. Natalia har forsøgt at indføre oprydningssystemer for familien, men lige lidt har det hjulpet. Især Ronni må træde i karakter, for at familien kan få det hus de drømmer om.
Vennerne fra Valbyholm er tilbage! Glæd dig til et gensyn med Jeff, Christine, Tilde og alle de andre i tredje sæson af den hjertevarme serie. Jeff, Alex, Christine og Alberte er taget til Rhodos for at lave absolut ingenting. Hjemme i Valby har Jakob travlt med sit job, og Stine får besøg af en meget speciel kunde, som hun har store forventninger til.
Noel får sit livs chance for at udvide forretningen, men holder nerverne, når han skal møde en potentiel kunde? Sue beslutter sig for at få sat skik på familiens tyran af en hund.
Hele Danmarks underholdende og aktuelle talkshow, som bliver sendt live på TV 2 hver dag.
Maria og Michael er ved at drukne i et kaos af babyudstyr, tom emballage og gammelt legetøj. Maria drømmer om endnu en baby, og Michael drømmer om, at Mingus skal arve alt hans legetøj, men får de gjort op med uforløste drømme, og lykkes det dem at sige farvel til halvdelen af deres ting?
Sofie har overtaget et større parti mexicanske fliser og drømmer nu om et mexicansk tema på både badeværelse og i havestuen - et tema, der sætter tvillingerne på lidt af en opgave. På en lånt havetraktor kan Joakim endelig tage hul på den ufremkommelige have.
Dybt inde i Borneos regnskov er Mikkel, Marian og Theis på deres hidtil hårdeste eventyr. De kommer tæt på den sjældne orangutang, men oplever også på nærmeste hold, hvorfor menneskeaben er truet på sin eksistens. I en afsides flodby genforenes hele familien ombord på Havana og sætter kursen mod Singapore. Men sejladsen går ikke helt, som de havde håbet. Luftfugtigheden er i top, og mekanikken driller konstant.
Det er sommer og højsæson for turister, og det betyder også flere alarmopkald til kystredningstjenesten. Jan må som frivillig redningsmand rykke ud, da en femårig dreng er forsvundet nede ved Løkken.Den evige iværksætter Jesper forsøger at fange taskekrabber til fiskeindustrien, men indtil videre har krabberne været svære at fange. Derfor sætter Jesper og Jonny sig for at bygge en ny fælde, som forhåbentlig bliver en succes. I Thorupstrand venter alle spændt på, at en ny, stor kystfiskerbåd bliver bygget færdig. Det er Kristians far, der er ved at få bygget båden, og sammen med resten af byen håber fiskerne, at den nye båd kan være en del af redningen for det lille fiskersamfund.
Kvinderne i Thorupstrand har stiftet en ny husmoderforening, og for tilflytterne Kasia og Linda er det den perfekte anledning til at lære flere at kende. Med favnen fuld af muffins håber de, at byens kvinder vil tage godt imod dem. Kristians brækkede hånd er endelig helet, men efter 10 uger på land er det hårde arbejde som fisker en prøvelse for både hånd og krop.Livet for fiskerne har alle dage været uforudsigeligt og fyldt med udfordringer,men den ulykke der pludselig rammer kunne ingen forudse. En aften er der pludselig brand ombord på en af byens kystfiskerbåde. Branden har konsekvenser for bådens ejer og for resten af det lille fiskersamfund, som i forvejen kæmper for overlevelse.
Den 35-årige motorcyklist Przemek bliver fløjet til skadestuen efter et voldsomt uheld på motorvejen. Lægerne frygter, at han har fået alvorlige rygsøjleskader.
Motorvejspolitiet i Cheshire er klar til at slå ned på nogle af Storbritanniens værste bilister. Serien giver et fascinerende indblik i, hvordan de britiske veje bliver overvåget med det ene formål: at folk kan komme sikkert frem.