I Møgeltønder bliver Melvin inviteret med på sønderjysk safaritur. Og sammen med en lokal knallertklub fra Aabenraa kaster Melvin sig ud i ringridning. Det skal dog vise sig at være lidt sværere end at køre på scooter i Fredericia, hvor Melvin er vokset op. Udfordringerne fortsætter, når den lokale brandstation i Broager inviterer Melvin på scenen til den traditionsrige tyrolerfest. Og tilbage hos Melvins mor Carolyne øver de sig i den lokale dialekt.
Melvin besøger Lone, der opdrætter præmiekatte i Dianalund, og han hjælper med at gøre katten Celeste klar til show. Melvin besøger også Allan, der har brugt en formue på at købe kampvogne, som han gerne giver en tur i. Det vilde Vestsjælland byder også på oplevelser i et ægte westernridecenter, hvor Melvin lærer at kaste med lasso. Og så har to lokale dansktopmusikere i Korsør besluttet sig for, at Danmark skal have en helt ny fødselsdagssang, som Melvin selvfølgelig tager med hjem til sin mor.
Turen er kommet til Lolland og Falster, også kaldet de danske sydhavsøer. Trods det eksotiske navn udfordrer vejret Melvin, når han i regn og blæst leder efter skjulte skatte i den lollandske muld. Men eksotisk bliver det på Falster, når Rene åbner dørene til en af verdens største samlinger af kødædende krokodiller. Fastelavn er på mange måder helt sort og i Nakskov har den lokale karateklub byttet battet ud med de bare næver.
I København lærer Melvin både at lægge arm med de helt store drenge og frisere bjørneskindshuer, men et møde med politiker Henrik Dam Kristensen på Christiansborg giver ham akut elevatorangst.
Melvin går til hånde i Tinas pølseimperium i Taastrup, hvor et mavesår er det samme som en hotdog. Det bliver skyllet ned med en snegl på Dittes sneglefarm, og så bliver kinderne lagt i de rette folder, når Melvin skal synge opera.
Kuglegrill og kyllingeskind når nye højder, når Melvin møder Sydvestjyllands bedste grillhold. På sin tur møder Melvin også Anker, der har en rekordstor passion for kuglepenne, inden han overgiver sig til Lones barfodsterapi og pludseligt går som en struds.
Melvin deltager i en orkidekonkurrence i Sjællands Orkideklub og må indse, at han stadig har meget at lære om den fine blomst. I Danmarks eneste poloklub kommer Melvin højt til hest og ender som målscorer med klubbens flotte selvtillidsbold. Turen slutter med et brag hos Anders, der fyrer kanoner af i sin fritid.
Det går stille for sig, når Melvin hjælper Hans med at stable sten på stranden, og han ser området i bil til et noget anderledes, men yderst komfortabelt orienteringsløb. Pulsen kommer dog op, når Melvin finder ud af, at en thybo kan meget mere end at bevæge sig på et surfbræt. Han skal nemlig til en gang mavedans med de lokale kvinder fra Thy Mavedanserforening.
Hvad har himmelhunden med helvede at gøre? Og hvorfor er der risalamande i himlen? Få svaret, når Peter Frödin og tre andre kendte kæmper sig igennem efterlivet.
Taktikken er meget forskellig, når der kæmpes om at slippe hurtigst ud af en hjemsøgt klosterskole. Pelle Peter Jencel har allieret sig med en agurk som våben, og Micki Cheng skriger sig vej igennem.
Hvem kan finde på at skide i en potteplante på en bytur? Og hvilken type onanerer sig ind i det nye år i Thailand? Dét skal Joakim Ingversen, Sarah Grünewald og Mette Lindberg forsøge at gætte, når de dyster mod et skarpt hold bestående af Sofie Linde, Anders Stegger og Molly Schmidt.
Hvem ved alt om dinosaurer og Celine Dion, og hvem samler på malerier af sig selv? Udstyret med masser af fordomme og en god portion livserfaringer udfordrer Esben Dalgaard, Anders Stegger og Umut Sakarya et hold bestående af Kathrine Abrahamsen, Sara Bro og Ibi Makienok i kunsten at kende mennesker. Mikkel Kryger styrer som altid slagets gang i programmet, hvor fordommene kommer først og svarene lige bagefter.
Med en dumpet ugeopgave hængende over hovederne er der ekstra stort pres på gårdens nye storbonde, som ikke føler sig helt klædt på til lederrollen. Imens har Henrik, som vandt sidste tvekamp, gjort sig særdeles upopulær, og de øvrige beboere er overraskede over den nye side, han har vist af sig selv.
Henrik er for alvor havnet uden for fællesskabet, men den nye storbonde giver ham forhåbning om, at han kan undgå tvekamp i denne uge. Belønningen kan få stor betydning for beboernes liv på gården, så alle knokler for at bestå, men hvad siger Philip til, at beboerne ikke har fulgt hans tegning i bondebogen?
Beboerne frygter, at deres nye storbonde bliver en emsig leder. Og han får da også sat gang i både rengøring og tidlig morgenvækning. Men der er en gulerod for enden: Lykkes beboerne med ugeopgaven, får de lov til at holde en fest på gården. En stor personlighed bliver valgt til tvekamp, men mod alles forventning reagerer han med 'tak'. Og endnu mere overraskende trækker han en nær ven med i kamp.
Vores krøllede venner skal igennem 11 opgaver og en kurv fuld af frugt og grønt. Men kommer alle lige godt igennem? Mark skal udføre hemmelige instrukser, og så bliver der brug for en helt særlig advokat.
Et gammelt ordsprog bliver til virkelighed, når deltagerne får til opgave at finde en nål i en høstak. De laver også store forsvindingsnumre og håndterer ustyrlige fødder.
Allan kryber til bekendelse og fortæller Martin om nattens lille uheld, og Martin må konstatere, at de efterhånden har rodet sig ud i en rigtig træls situation. Samtidig får Jakob takket ja til en frokostinvitation hos Maria og pastor-Per. Det huer Jakobs mor, Gerda, lige så lidt, som det huer Niller at få besøg af en sosu-assistent fra kommunen.
Det går op for Emma, at hendes mor - den eneste kontant i hendes liv - har løjet for hende. Samtidig indser hun, at Doddo primært gik til behandling for at lære hende at kende. Nu vil Emmas nye søskende have hende til at tage en DNA-test. Tror de, hun er svindler?
Opgaverne spænder fra at redde sårede grævlinger til konfrontation med aggressive mænd, så alt kan ske for de betjente, som patruljerer Brightons gader om natten. Betjenten Jack bliver slået, da han forsøger at anholde en mand, mens Ben, der vil stoppe drukkenbolter på strandpromenaden, ender i en farlig situation.
Kieran sætter ild til sin svigermor, Jennifer, som dør for øjnene af datteren Susan. Motivet er et utroligt had til Susan, men kunne mordet have været undgået?
Joseph har sendt sexede Sabrina kærlighed og penge, men hans søster tror ikke på Sabrinas løgne. Hun beder Nev og Kamie om at afsløre den chokerende sandhed.
Akirra kontakter 'Catfish' for at stoppe sin fyrs gamle netkæreste, Jamie, fra at chikanere hende og kæresten William. En opdagelse vender op og ned på alt.
Nev og Kamie får et brev fra en kvinde, der frygter, at hendes ven, Danielle, bliver catfishet af en fyr ved navn BJ. BJ trøstede Danielle, da hun blev skudt.
Aaliyah venter på Instagram-modellen Jaquan, som hun har datet i over et år, men aldrig har mødt. Nev og Kamie frygter, at Aaliyah bliver snøret.
FC Fredericia afholder et velgørenhedsarrangement, men aftenen kommer ikke til at gå helt, som hverken Sunday eller Jonas har planlagt.
FC Fredericia skal spille en vigtig pokalkamp mod Tårnby, men løber ind i nogle udfordringer med spillerdragten. Sunday har en begivenhedsrig dag i København.
Et uventet dødsfald giver holdet en ekstra dag i København. Jonas finder ud af, at Sunday har et skjult talent, som han kan bruge, mens Frederik får en nyhed.
Sunday skal hjælpe Jonas med at fremstå uselvisk over for Maria, hvilket viser sig ikke at være helt så nemt. Birgit vil opføre en musical på stadion.
Mor Katerina inviterer pigerne med på detox-ferie i Marokko. Men en ferie, hvor alle måltider består af juice var ikke lige, hvad døtrene drømte om. Allerede i lufthavnen hænger den gode stemning i en tynd tråd, da det viser sig, at Thalia har glemt sit pas. Stemningen bliver ikke bedre ved ankomsten til Marokko og 'Spilmester Martin's 'Hungergames'-resort, hvor juicen er lavet på selleri og yogaundervisningen minder om en militærlejr. Elvira har en plan om at shoppe sulten væk, så de lokale gadesælgere får sig en overraskelse, da de fire blonde kvinder indtager det lokale marked. Fristelserne er mange, og sulten er stor – og hvem har styr på vejen tilbage til hotellet?