TV 2 FRIs haveekspert, gartner Anja Barfod, er gået i gang med at opbygge hele fire forskellige haver på det skønne Krabbeslund, og hun har masser af planer for haverne. Køkkenhaven er blevet gødet, så nu skal hun finde ud af, hvad der kan flyttes, hvad der skal blive, og hvad skal du være opmærksom på, så du undgår jordtræthed. Det kribler også i fingrene for at få tomater i drivhuset, og til det får Anja hjælp af tomateksperten Michael Lysgaard. Se med, når Anja viser, hvordan du beskytter dine tomater mod de kolde nætter, og når dagens gæst giver Anja en helt særlig gave. Fortløbende episodenummer: 2:20.
Gartner Anja Barfod er vild med blomster, og hun drømmer om en lang sæson på det skønne Krabbeslund fyldt med mange farverige stauder, men hvordan kan hun være sikker på, at det vil lykkes? Og hvad skal man være opmærksom på? Anja er også vild med jordbær, og de små røde lækkerier kan gro i næsten hvad som helst. Se med, når Anja kommer med sine bedste tips til smarte måder at få jordbær på - også selv om man ikke har så meget plads, eller måske ikke engang har en have. Fortløbende episodenummer: 3:20.