23-04 2025, Kl. 00.38: Nyt program
25-04 2025, Kl. 00.38: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Haveeksperterne Tom og Dorthe er taget til det sydlige Sjælland og øerne, hvor de skal beslutte, hvilken have der skal gå videre til finalen om at blive årets dejligste. Første stop er på gården Østervang, midt mellem Slagelse og Sorø, hvor ægteparret Anna og Poul har opbygget en fortryllende landbohave på imponerende 15.000 kvadratmeter. I Stubbekøbing på Falster finder kunstmaler Finn Otte ro og inspiration til sine malerier i sin have, som han selv beskriver som "et tæmmet vildnis". Tredje have ligger i Ålebæk på Møn, hvor ægteparret Keld og Hans har skabt en have med formklip, vildtvoksende blomster, romantiske haverum og en majestætisk køkkenhave. Fortløbende episodenummer: 6:8.
23-04 2025, Kl. 00.38: Nyt program
25-04 2025, Kl. 00.38: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
I Nordsjælland får haveeksperterne Tom Knudsen og Dorthe Kvist tre vidt forskellige haveoplevelser. I det gamle fiskerleje Gilleleje ligger to af haverne. Første stop er hos Anne og hendes mand, der rundt om en landejendom fra 1860 har anlagt en smuk og gennemtænkt have med stor nytteafdeling og stram farvekoordinering. Et stenkast derfra, hos ægteparret Benny og Marianne, er der en verden til forskel, for her står den på japansk inspireret formklip. Tredje have ligger i Slangerup, lige ned til Burresø. Her har Jørn og Sonja skabt en plantesamlerhave, der er en sand opdagelsesrejse ind i det alpine planterige. Hvilken have går videre til finalen?Fortløbende episodenummer: 7:8.
Bjarke, der bor i Slagelse, har kæmpet sig tilbage efter en konkurs samtidig med, at hans tidligere kone og mor til hans to sønner døde af kræft. Hans kæreste, Kitt, hendes søn og Bjarkes to drenge vil gerne sige tak til Bjarke for at have holdt sammen på både firma og familie i en svær tid og give ham 'En have i gave'. Da familien går meget op i at være i god form, skal havearkitekt Knud Bundgaard skabe en have med et træningsanlæg, hvor der også er plads til afslapning og ikke mindst til Bjarkes fristed, et faldefærdigt drivhus, der skal shines op. Vært Cecilie Hother får hjælp af drengene, så Bjarke også kan komme hjem til en nymalet garage.
I landsbyen Nølev ligger et stråtækt bindingsværkshus, som emmer af idyl. Men murene har de sidste år dannet ramme om et forfærdeligt rottemareridt for Allan og Anja. To gange er de flyttet ud for at få bugt med rotterne, og nu har de endelig vundet kampen. Det har taget hårdt på Anja, og derfor bliver teamet tilkaldt af Allan, der vil give sin kæreste idyllen og roen tilbage i haven. Knud Bundgaard, Cecilie Hother og et gartnerteam kommer denne gang for alvor i kapløb med tiden, når de på kun to dage skal skabe forvandlingen. Et kæmpe regnskyl rammer under arbejdet, men intet kan lægge låg på Anjas glæde, da hun ser, hvad Allan og teamet har skabt til hende.
For ti år siden flyttede Steffen og Louise fra en lejlighed til et hus i Solrød Strand, fordi de inderligt ønskede sig en have, der kunne blive samlingspunktet for deres voksende familie. Men huset viste sig at være et sminket lig, og Steffen har siden måtte renovere hjemmet rum for rum. Nu har Louise sendt Steffen på drengetur, så den totalt tilgroede have med den knoldede plæne i al hemmelighed kan blive forvandlet til det, de dengang drømte om: En grøn plet med plads til fodbold, fliseterrasse og spiselige planter. Havearkitekt Knud Bundgaard er klar med en plan, og vært Cecilie Hother må også trække i arbejdstøjet for at få havegaven færdig til Steffens hjemkomst.
Emma og Peder er slet ikke i tvivl om, at deres far, René, må være verdens bedste. Han er typen, der gør alt for alle. Men hans egen passion, nemlig familiens store have, får han ikke dyrket så meget. En kompliceret knæskade har foreløbig betydet ni operationer, og det gør det svært for ham at ordne blomsterbedene. Nu har hans kone og børn rottet sig sammen og sendt ham på familiebesøg, så de kan overraske ham med 'En have i gave'. Havearkitekt Knud Bundgaard skaber et univers af farverige højbede og gode opholdspladser, som vil give René helt nye muligheder for at bruge stedet på trods af sit knæs begrænsninger. Vært Cecilie Hother styrer tropperne af gartnere og frivillige.
Cecilie Hother, havearkitekt Knud Bundgaard og et gartnerteam forærer otte udvalgte danskere 'En have i gave' - uden de ved det. De otte er blevet indstillet af folk, der står dem nær, og som synes, de fortjener en ny have. Teamet tager til Lille Skensved, hvor Mari bor. Mari lever med en kronisk bindevævssygdom, hvor det eneste, der hjælper mod de voldsomme smerter, er varme, afslapning og morfin. Derfor har Maris mor, Ulla, bedt om hjælp til at forvandle den tilgroede villahave til en helende have, som Mari kan nyde. Men det er varmt i Danmark, og det sætter de hårdtarbejdende havefolk på en nærmest umulig opgave. De har nemlig kun to dage til at gøre haven færdig, inden Mari kommer hjem.
Heidi og Maria er søstre og vil gerne overraske deres forældre med en romantisk gårdhave, hvor forældrene kan slappe af, nyde hinanden og ikke mindst farens mange fugle. Cecilie Hother tager derfor til Køge, hvor forældrene bor, og med sig har hun selvfølgelig havearkitekt Knud Bundgaard og et team af dygtige havefolk. Gårdhavens gamle nedslidte voliere bliver det helt store samtaleemne, for vil far Finn bryde sig om, at det højtelskede fuglebur bliver fjernet? Havearkitekt Knud har en plan, som forhåbentlig falder i god jord.