24-12 2025, Kl. 00.45: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Pernille Sams og Jan Fog arbejder i et særdeles presset boligmarked, der byder på masser af udfordringer for de to garvede ejendomsmæglere. Jan Fog lader sig dog ikke mærke med krisen. Han ruller i stedet taget på Ferrarien ned og drøner en tur til Rungsted Strandvej, hvor han håber at få en overdådig villa på over 600 kvadratmeter til salg. Imens er Pernille Sams taget ud i sommerlandet, hvor hun skal vise ingen ringere end Danmarks Mrs. World, Alexandra Bach Ternstrøm, og hendes mand et par yndige fritidshuse - begge med storslået havudsigt.
24-12 2025, Kl. 00.45: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Se med, når vi får nogle af de sjoveste klip serveret. Vi møder blandt andre 'The Peanut Butter Baby', der er blevet berømt på nettet, efter hans mor efterlod ham og hans søster i køkkenet uden andet at lege med end et stort glas peanutbutter.
Se med, når der er sjov og spas med aber i alle mulige situationer - det er med garanti noget, du vil grine af - og gerne sammen med hele familien!
24-12 2025, Kl. 00.45: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Smilets by er på plakaten, når Hans Pilgaard tager tv-værterne Annette Heick og Peter Tanev med til Århus. Vi begynder med at finde ud af om Annette og Peter kan udtale de århusianske gloser på to krus med teksten 'Det’ fee i Århus egg’å' og 'Hva’ klok skal vi møjes?' Med styr på gloserne går turen til Raadhus Kafeen. En lille tidslomme midt i myldret med gode gamle traditionelle danske retter på menukortet. Og turen fortsætter med gode sager til ganen, når de sætter tænderne i byens bedste trøffel hos Schweizerbageriet. Rig på oplevelser får de en unik mulighed for at bo direkte på havnemolen, når skønhedssøvnen foregår i et mini-hus bare tre meter fra vandkanten.
Hans Pilgaard tager komiker Christian Geo Heltboe og kronprinsessen af 'Nyhederne' Cecilie Beck på en himmelsk tur rundt i Himmerland. Cecilie og Geo møder Hans i Rebild Bakker. Et sted der emmer af historie og smuk natur. Her står Hans klar med en lidt utraditionel konkurrence, der kræver, at de overlever for at kunne fortsætte turen. Det er med livet i behold, at de begiver sig ud på næste konkurrence, som kræver rigtig meget mod - pæleklatring. Nede på landjorden igen går turen til Hadsund, hvor de smager de Hadsund-ål lavet på marcipan og chokolade. Herefter går turen videre til rosernes by Mariager, hvor Geo og Cecilie skal sove i fjordbobler med udsigt over fjorden.
24-12 2025, Kl. 00.45: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Danmarks hovedstad er på menuen, når Hans Pilgaard tager jyderne og danserne Marianne Eihilt og Mads Vad med rundt i København. Vores hovedstad byder på en masse spændende oplevelser, når Marianne og Mads kommer en tur op i Kulturtårnet på Knippelsbro og nyder udsigten over Københavns havn. Bagefter skal det vise sig, om de er rappe på aftrækkeren, når de skal skyde lerduer på Amager, hvor Hans også har en lille overraskelse til dem. Sulten stiller de hos den legendariske pølsevogn Harry’s Place på ydre Nørrebro, og natten bringer drømme og minder om Bali. Næste morgen besøger Marianne og Mads fristaden, Christiania, for første gang i deres liv.
Hans Pilgaard tager dj og dessertkok Christel Pixi og skuespiller David Owe med på en tur til Jammerbugten. Stedet viser sig fra sin mest blæsende side, når Christel og David lægger ud med en hæsblæsende køretur på stranden ved Løkken. I kongen af terrængående køretøjer går turen gennem vand, sand og bunkere. Bagefter smager de ost, der er lagret i en bunker fra Anden Verdenskrig. Efter en skøn nat på et dejligt strandhotel står menuen på jenne go’e sager som man siger i Nordjylland og Futtens fantastiske rejemad.
24-12 2025, Kl. 00.45: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Hans Pilgaard sætter skuespillerne Anne Louise Hassing og Bjarne Henriksen stævne på Als, Danmarks femtestørste ø, hvor der venter en masse skønne sønderjyske oplevelser. Det er en snert af danmarkshistoriens vingesus, der møder Anne Louise og Bjarne, når Hans møder dem ved Sønderborg Slot og står klar med en hestevognstur. Med frisk luft i kinderne går turen til Skovby kro, hvor Anne Louise og Bjarne selv skal stege deres mad, når der er hulebøf på menuen. Natten giver rig mulighed for at drømme om sommer og sol, når de tjekker ind på Dyvig Badehotel, smukt beliggende på den nordlige del af Als.
Hans Pilgaard tager tv-vært Christiane Schaumburg-Müller og tidligere håndboldspiller Rikke Hørlykke med på en tur rundt i Halsnæs og Odsherred. Da Hans sender Christiane og Rikke ud på en lidt anderledes cykeltur ved stranden i Hald, er der hvin og konkurrence til stregen. Med frisuren i behold efter cykelturen skal der gang i kroppen, når de til lyden af orientalske toner og bare maver skal prøve kræfter med mavedans i økosamfundet Dyssekilde. Der bliver vasket hænder med gedesæbe, inden turen går videre til Odsherred, hvor de skal finde husly. Natten i luksusteltene Skovbrynet og Lunden tæt på stranden ved Sejerøbugten giver rig mulighed for at komme i et med naturen.
Hans Pilgaard tager skuespiller Lise Baastrup og komiker Carsten Bang til den vestligste del af Danmark, nemlig Vestkysten. Området viser sig fra sin fineste side og med højt humør får de to venner Lise og Carsten sig en tur på opleveren. De skal nemlig både på sightseeing i Thyborøn på 'Hippi Henning' og 'Yvonne', to klassiske Puch Maxi'er, og synge Tørfisks VLTJ-sang, inden de stiger ombord på VLTJ-toget. De spiser prisvindende ost i en lagerhal ved Bovbjerg og forsøger at gætte prisen på et skohorn på landets eneste hornvarefabrik i Bøvlingbjerg. Natten tilbringes i en utraditionel overnatning i Harboør.
Mikkel og Marian trodser dårlige vejrudsigter for at nå langt nordpå med det nye skib Wallenberg, og inden efteråret for alvor sætter ind. Men de to garvede sejlere bliver udfordret af storm, tårnhøje bølger og optræk til søsyge. Heldigvis sænker roen sig, da Alfred, Emil og Theis kommer ombord med deres kærester og barnebarnet Hugo. Familien får en stor drøm opfyldt: De krydser polarcirklen til søs, og de bestiger en af Norges største gletsjere, Svartisen. En smuk, men tankevækkende oplevelse, da gletsjeren smelter hastigt og synligt viser, hvordan vores klima er i foruroligende forandring.
I deres nye ekspeditionsskib Wallenberg er Mikkel og familien nu nået til det aller nordligste Norge. Ingen i familien har før dykket med spækhuggere, og drømmen er at komme helt tæt på de store rovdyr, når de trækker ind i Norges dybe fjorde for at æde sig fede i sild. Familien er samlet ombord, og Emil og Louises lille dreng, Hugo, følger, sammen med sin farfar, med fra Wallenbergs styrhus, når mor og far hopper i det iskolde vand og svømmer med store flokke af hvaler. Men det er den mørke tid, solen når aldrig over horisonten, og lyset bliver en udfordring, når de skal filme under vandet.
I det nordlige Norge venter Mikkel og familien på, at vinterstormene raser over, så Wallenberg kan tage turen ud over det vilde Barentshav med den endelige kurs mod Svalbard. Ventetiden bruges på et besøg hos vennerne Andrea og Tobias, som har bosat sig i Finnmarks grænseland mellem Rusland og Norge. Her kommer Mikkel og co. virkelig på udebane, da de med pulke og ski drager ud for at overnatte under åben himmel, hvor der venter dem meget lave minusgrader og smukt flammende nordlys.
Emil, Louise og Mikkel besøger samen Iver, der driver sine rener langt oppe i den iskolde Finnmark. På snescootere tager de med ud og hjælper til med dyrene og ser, hvor sårbar Iver og renernes verden er over for klimaforandringerne. Fra en af verdens nordligste havne sejler familien ud med den danske fiskeskipper Kent for at fiske kongekrabber og får en forsmag på det hav, der venter dem. Og så sætter Alfred, Theis og Emil hak ved en stor drøm, når de for første gang skærer hul og dykker ned under isen.
Efter måneders venten kan Mikkel og Theis samt et par gode venner endelig stævne ud fra Tromsø og tage turen ud over det vilde Barentshav. En tur, som Mikkel længe har forberedt sig på. Undervejs kaster de anker og går på opdagelse på den isolerede norske Bjørnø. Her bor kun ni mennesker, som bemander en vejrstation, der dagligt sender omfattende vejrmeldinger til hele verden. Og så er der for første gang isbjerge i sigte, og den gamle isbryder Wallenberg får rigtig lov til at vise, hvad den duer til.
Mikkel, Theis og co. har endelig Svalbard i sigte og kan for første gang sætte fod på øgruppen, hvor der lever dobbelt så mange isbjørne som mennesker. Bevæbnet med riffel og signalpistol drømmer de om at møde landjordens største rovdyr. Sejladsen mod øgruppens eneste egentlige by, Longyearbyen, sker i det smukkeste vejr, men udvikler sig pludseligt til et farligt og dramatisk møde med nogle overvældende og kolossale naturkræfter, som hersker på disse breddegrader. Og så er der igen fuldt hus på Wallenberg, når resten af familien påmønstrer den gamle isbryder og samlet tager på opdagelse i en forladt russiske mineby, som står spøgelsesagtig hen midt i den barskeste natur.
Højt mod nord er der meget familien gerne vil se og opleve, men som så ofte før, sker der alt muligt andet end det, der lige var planlagt. Mens Mikkel prøver Wallenbergs isbryderevner af, dukker en kæmpe flok hvidhvaler op, og Theis får travlt med at få dronen på vingerne, og Emil skynder sig i tørdragten i håb om at få billeder af de sky hvaler under vandet. På Wallenberg må sy-grejet findes frem, da et uheld giver familiens gode ven Christian et ordentligt hul i hovedet. En af verdens førende klimaforskere lægger også vejen forbi Wallenberg. Og så er det svært at holde masken, når man står ansigt til ansigt med nogle af Svalbards beboere med de dårligste manerer - hvalrosserne.
Køberpanelet går i skarpe budkrige om blandt andet en Wegner-påfuglestol og en Salto-vase. Hvem byder bedst, laver de bedste handler og vinder dagens præmie?
Vi er rykket til Horsens, hvor køberpanelet kommer op på tåspidserne om et Peter Brandes-maleri og en Wegener-stol.
Bill ser tilbage på tre kunstfavoritter: Et maleri, en glasengel og et par ikoniske Elton John-støvler fra 1970’erne, der alle har set bedre dage.
En gammel jordemodertaske skal restaureres, et maleri skal fikses, og et smykke skal kunne bæres igen.
Teamet giver sig i kast med at få en træmand til at fløjte igen. Et gammelt stopur skal også fikses, og en ugle fyldt med blæk skal gøres så god som ny.
24-12 2025, Kl. 00.45: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
En gammel kornet og en spilledåse trænger til en kærlig hånd, så de kan spille sød musik igen, og en særlig lampe fikses.
Det gælder om at gætte den rigtige værdi på forskellige genstande i denne svenske quiz. Kollegerne Björn og Lisa lægger ud og skal blandt andet gætte, hvad der koster mest: En Barbie-dukke eller en gammel cello? Med en halv million svenske kroner i udsigt er de mere end spændte på udfaldet.
Karin og Nalle kommer fra Åre, men deres ellers så stille væsener bliver sat på en hård prøve, når den hektiske quiz går i gang. En soldateruniform og en 1000 år gammel stenskulptur er i spil, men kan de to blive enige om, hvad der koster mest?
Har du nogensinde spekuleret på, hvad det gamle skrin, du fandt på loftet, er værd? Eller den fine lysestage bagerst i skabet? Værten Horst Lichter har allieret sig med et hold af dygtige opkøbere, der vurderer sælgernes effekter og giver den bedste pris.
Har du nogensinde spekuleret på, hvad det gamle skrin, du fandt på loftet, er værd? Eller den fine lysestage bagerst i skabet? Værten Horst Lichter har allieret sig med et hold af dygtige opkøbere, der vurderer sælgernes effekter og giver den bedste pris.
Det begynder at stramme til for de tilbageværende deltagere. Denne gang skal der fabrikeres klinker, og som en særlig udfordring skal der laves en skorsten.
13-12 2025, Kl. 00.45: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Jan Fog er blevet inviteret en tur til billedskønne Toscana af eks-cykelrytteren Lars Michaelsen og hans kone, Eva. De vil sælge deres rustikke, italienske ejendom - og det håber de, Jan Fog kan hjælpe dem med. Pernille Sams nyder sommervejret på yndige Tåsinge, hvor hun skal give sit bud på, hvad et stort landsted med en fantastisk beliggenhed skal koste. Alt imens hun tager ejendommen i øjesyn, fortæller ejeren, Inga Juul Johansen, historier fra de varme lande.
13-12 2025, Kl. 00.45: Nyt program
Jan Fog er taget til Espergærde, hvor han har otte eksklusive og spritnye lejligheder til salg. Han har allerede solgt én, og nu håber han, at bilforhandler Henrik Høyby,er klar på at købe lejlighed nummer to - direkte til Øresund. Pernille Sams er ude i et noget anderledes ærinde - hun skal nemlig give sin vurdering af en hel havn. Men hvordan sætter man pris på både Skipperkro, feriehytter, bådpladser og en pragtfuld udsigt over Storebælt?
13-12 2025, Kl. 00.45: Programmet fik ændret sit starttidspunkt