Minkavleren Morten fra fjerde sæson af 'Landmand søger kærlighed' har fundet sit livs kærlighed. Diana har fået Mortens hjerte til at smelte, men hun drømmer om at få serveret andet end spaghetti med kødsovs, når han laver mad. Morten tager udfordringen op, og sammen med Claus Holm går han i køkkenet for at lære at lave en romantisk middag. Bagefter skal Morten selv lave mad - og dække bord - men det er ikke så nemt at huske det hele! Heller ikke selv om ens bedste ven hjælper til. Se, hvordan det går med Morten i 'Mænd, mad & kærlighed', når kokken Claus Holm fortsætter sin mission: Han vil hjælpe Danmarks dejligste landmænd med at lave mad med kærlighed.
Landmanden Claus fra Skive fandt ikke kærligheden i 'Landmand søger kærlighed'. Til gengæld fik han en ven for livet i Marianne, der ofte besøger ham på gården. Desværre er Claus lige så dårlig til at lave mad, som han er god til at malke køer, og ofte står aftensmaden på en færdigret, der blot skal tre minutter i mikrobølgeovnen. Det bliver der lavet om på, når Marianne skal forkæles med en dejlig middag på gården. Sammen med kokken Claus Holm kaster Claus sig ud i store bøffer og en bearnaisesauce, der skal laves fra bunden. Først med hjælp fra Holm, siden helt alene. Og det er noget, der giver sved på panden.
Kokken Claus Holm er taget på en mission - han vil lære TV 2s dejlige landmænd at lave mad, og denne gang er Claus taget hjem til Nichlas i Rødding, der deltog i fjerde sæson af 'Landmand søger kærlighed'. Nichlas er bestemt ikke hjemmevant i køkkenet, men det bliver der lavet om på, når Claus lærer ham at lave tarteletter med kylling og asparges. Alt skal laves fra bunden - først med kokkens hjælp, siden alene - og det skal gøres godt, for det er Nichlas' farmor, der skal forkæles med den dejlige middag på gården.
Carl og Liz er klar til at forlade livet i London og flytte længere nord på, hvor man - forhåbentlig - får lidt mere bolig for budgettet på 425.000 pund, men Phil får alligevel svært ved at hjælpe. Hos Kristies klient Naomi er budgettet lidt lavere, mens ønskerne ikke fejler noget! Fortløbende episodenummer: 7:13.
I den vestlige del af London leder Phil efter en bolig til Alex og Sarah, der har solgt deres bolig i Wales og fået nye jobs i hovedstaden. Men de har haft så travlt, at de ikke har nået at finde noget nyt at bo i - og de bliver lidt overraskede over at se, hvor meget dyrere det egentlig er at bo i London. Kirstie er taget til det dyre område Kensington & Chelsea for at finde en bolig til Marion og Fraser, der er flyttet fra Leeds til London. Fortløbende episodenummer: 8:13.
Kirstie og Phil er taget til den solrige og sydlige kyst for at lede efter boliger til to familier - i Bournemouth og Poole. Phil skal finde et hus til David og Claire, der netop er vendt hjem til England efter at have boet i Australien. Kirstie skal hjælpe Matt og Jodie, der netop er blevet forældre - men ikke er enige om, hvor de skal slå sig ned. Fortløbende episodenummer: 9:13.
De tre gør-det-selv-eksperter Mats "Matte" Carlsson, Madeleine Müller Lightner og Willy Björkman er taget til Nyköping for at hjælpe Ami og Kai med at få styr på Amis forældres hus, som hun overtog i en ung alder. Trioen får fikset kælderen, så der nu er plads til et vaskerum, opbevaring og hyggehjørne. Fortløbende episodenummer: 5:10
I Karlstad bor familien Aydin, der har brug for hjælp fra de tre gør-det-selv-eksperter Mats "Matte" Carlsson, Madeleine Müller Lightner og Willy Björkman. I hvert fald hvis man skal tro datteren Lara, som er den, der har spurgt om hjælp. Hun drømmer nemlig om, at hun selv og hendes søstre kan få plads til at nyde deres foretrukne hobby: Bagning. Der står derfor nyt køkken, spisestue og dagligstue på ønskesedlen. Fortløbende episodenummer: 6:10
Kjersti og hendes team af dygtige håndværkere er gået udenfor i 'Hjemlig nemlig'.
Der bliver ikke sparet på noget, når denne familie får fikset deres køkken. Kjersti er ikke i tvivl: Det er den største renovering af et køkken, som teamet har været med til.
Møbeleksperten Will skal forsøge at bringe en gammel, udskåret klaverskammel i valnøddetræ tilbage til fordums pragt. Stolen betyder meget for ejeren, og Will lægger alle kræfter i opgaven.
En speciel kludedukke ved navn Chiefy, der var en maskot under 2. Verdenskrig, og en knækket broche, der har været gemt væk i over 40 år, bliver indleveret.
På Chateau de la Fare giver Janet og Philip sig i kast med at renovere deres indgangsporte. Matt har en teatralsk idé til deres kælder, som Helen ikke er helt overbevist om. Og Alison og Zion kæmper med lave temperaturer, da de går i gang med arbejdet på deres forladte slot.
Ben og Billie får uventede problemer med deres nye badeværelse. De nye ejere, Nick og Nicole, begynder på en kæmpe renovation af deres slot, og et strømsvigt bringer Zions 60-årsfødselsdagsfest i fare.
Julia må være kreativ, da hun skal forvandle et atelier til en bolig. Paul er ikke overbevist om Donnas valg af design til deres store soveværelse på loftet, og Ben skal lære at sætte tapet op for første gang.
En ny omgang 'Krejlerkongen' tager sin begyndelse, når Lasse Rimmer og de to holdkaptajner Annette Heick og Andreas Bo inviterer Jesper Theilgaard og Katrine Hertz Mortensen til en dyst på antikviteter og anekdoter.
Det gælder om at være rap i replikken, når de to skuespillere Thomas Ernst og Laura Drasbæk skal dyste om at blive Krejlerkonge. Lasse Rimmer styrer løjerne og svinger hammeren, mens Annette Heick og Andreas Bo er holdkaptajner.
I Kolding får de garvede købere Mads Holst, Rikke Fog og Thomas Bjuring selskab af to nye ansigter. Det er Frederik Hove fra København og Mia Helmer fra Odense, og de giver de tre andre kamp til stregen. Mia er særligt begejstret for et sølvarmbånd og en keramikelefant. En Nimbus-entusiast inviterer indenfor i sin private samling af alt, der har noget med Nimbus at gøre. Han tager en filmplakat fra 1952 med ind foran køberpanelet.
Indonesien er målet for det sidste store togt med familien og Havana. Kursen sættes i første omgang mod Komodo-øerne, hvor de kæmpe varaner regerer. De kødædende øgler er dødsensfarlige, men Mikkel insisterer alligevel på, at dyrene skal opleves på allernærmeste hold. Noget, Marian ikke er helt enig i. Familien rejser også ind i junglen på øen Flores, der gemmer på en forhistorisk overraskelse.
Hvornår er man rigtig voksen, og hvordan finder man sin egen vej i en familie med stor bevågenhed? Prins Nikolai har sagt ja til en tur på vandet med Emil. Halvandet døgn på Havana med tid til både sejlads og gode snakke. Og så bliver prinsen udfordret både langt over og under havets overflade.
Hvilke overraskelser gemmer sig i danskernes skabe? Vært Camilla Miehe-Renard åbner for lågerne og tager et kig på danskernes vaner, livsstil og sære uvaner sammen med ugens livsstilseksperter Christine Feldthaus og Christian Grau. De to holdkaptajner får selskab af politiker Karen Ellemann og udenrigskorrespondent Simi Jan, der også løfter sløret for hemmeligheder gemt i deres personlige ejerskab. Begge dyster de om chancen for at gå videre til torsdagens store finale. Fortløbende episodenummer: 1:28
Vores skabe er proppet med beviser for vores livsstil, sære vaner og uvaner, og nu er det op til skuespillerne Mette Horn og Bjarne Henriksen at gennemskue, hvad vi gemmer i køleskabet og rejseselskabet. Sammen med holdkaptajnerne Christine Feldthaus og Christian Grau skal de også gætte indholdet af hinandens personlige ejerskab. Men er det sandt, at Bjarne Henriksen er den stolte ejer af en VM-platte fra 1986, eller samlede han i virkeligheden på vintage playboy-magasiner? Der bliver hård kamp om titlen som dagens skabsekspert og chancen for en plads videre til torsdagsfinalen. Fortløbende episodenummer: 17:28
Otte antikviteter er på plads i studiet, og det er vennerne Carl og Simon også. De åbner sæsonballet og forsøger at gætte, hvilken ting der er mest værd. Der er 500.000 svenske kroner på spil for de to loppemarkedsmakkere, når Renée Nyberg igen er vært på programmet, mens vurderingseksperten som altid er Karin Laserow.
Susanne og Tomor fra Öland elsker antikviteter, men om de også kan finde ud af at vurdere dem korrekt, det får vi at se nu. Vinder de 500.000 gode svenske kroner, skal de bruges på et bryllup.
Vicky von der Lancken og Robert Gustavsson kæmper om at vinde penge til et velgørende formål og overrasker ved at vide en del om antikviteter. Men først skal vurderingsekspert Karin lige have en omgang af Robert, der er komiker.
Maria og Georgia er bedste venner, men de er ikke helt enige om, hvilken genstand der er mest værd. De kan vinde 500.000 kroner, men først skal de vurdere de otte antikviteter, der har fundet plads i studiet, og det er ikke så nemt med to forskellige meninger.
Et tv-spil og et glas fra 1800-tallet. Hvad er mest værd? Det forsøger Rickard og Robert at blive enige om. De diskuterer alt til hverdag, men én ting er de enige om: vinder de pengene, drømmer de om at købe en ny lejlighed.
Kjersti og teamet kommer denne gang på dybt vand - eller gør de? I hvert fald går opgaven denne gang ud på at gøre et bådehus hyggeligt for alle de familier, der bruger det.
Store ændringer i et lille køkken. Kjersti og teamet tager fat på endnu en opgave, der denne gang gør et ungt par meget glad.