Mød Peter fra Aarhus, der er vant til at sidde foran en computer hele dagen. Nu har han givet sig selv en udfordring - hans kolonihave, der trænger til en ordentlig tur med skuffejern, græsklipper og knofedt, skal gå fra flyd til fryd på tre måneder, så han kan holde en god fest for familie, venner og ikke mindst naboerne. Peter elsker at arbejde i haven og er god til det, men når det handler om at sætte vinduer i, save og hamrer, så går det straks meget værre. Kan Peter overhovedet nå at få alle sine projekter færdige, før kolonihavesæsonen er slut?Fortløbende episodenummer: 1:10
Dannebrog skal selvfølgelig vaje over kolonihaven, men der er ingen flagstang, så den må Peter rejse selv - med hjælp fra naboerne i det lille kolonihavesamfund. Peter har også en drøm om at få rindende vand ind i huset, men har ingen anelse om hvordan. Heldigvis kan en af Peters naboer, Zdenek, forklare Peter, hvordan han kommer i gang. Drømmen er stærk, men det er modstanden også, da Peter skal lave afløb. Peter må stå på hovedet i en tønde, der har været fyldt med toiletaffald, og så sætter en møtrik en stopper for hele projektet for en stund.Fortløbende episodenummer: 2:10
Peters drivhus er utæt, men heldigvis kan Peters nabo, Seddiq, give ham gode råd til at få drivhuset tæt. Peter prøver for første gang at skære glas, og det er ikke helt så nemt for ham. Der skal også skæres i træer, nemlig i Peters æbletræ, og så giver Peter gode råd om tomatdyrkning, for er der noget, Peter elsker, så er det tomater. Peters nabo Mie kigger forbi og viser Peter en enorm præmieagurk, der kan gøre enhver drivhusejer misundelig, og som skal sendes ind til en drivhuskonkurrence.Fortløbende episodenummer: 3:10
Velkommen til Las Vegas, spillebyen over dem alle. Den ligger midt ude i Nevadas hede ørken og er den by med absolut flest kasinoer i verden. Her kaster Peter Ingemann sig ud i det vilde liv i syndens by. Han får adgang til storspillernes eksklusive suiter på det største hotelkompleks i verden og får kureret sine tømmermænd af sygeplejersker i verdens første tømmermandsbus. Han deltager også i et romantisk Elvis-bryllup i et berømt bryllupskapel, og møder de ansatte i et lige så berygtet bordel. Men glæderne får en ende, da han opdager de mennesker, der har ramt bunden uden en dollar på lommen og bor i hemmelige tunneller i mørket under byen.
Hvor kan man opleve flotte hatte, dronningen af England, champagne i stride strømme og væddeløbsheste i millionklassen? Det er selvfølgelig til ét af Englands mest berømte hestevæddeløb – the Royal Ascot. Se med når Peter Ingemann tager til England for at opleve det utroligt populære væddeløb, som går hundrede år tilbage i tiden. Han bliver betaget af de uendeligt flotte hatte, spiller for mere end han havde regnet med og får lov til at klappe en kendt galophest, der er vurderet til 100 millioner danske kroner. Det bliver en fest af de største.
Mikkel, Marian og Theis er rejst på eventyr i Borneos kæmpe regnskov. Her skal de forsøge at komme tæt på de truede orangutanger. Med sig har de et hold forskere, der kæmper en brav kamp for at redde den sjældne menneskeabe. Det bliver den hårdeste rejse, de endnu har taget. Men også Emil og resten af besætningen kæmper. De er på vej over Javahavet ombord på Havana, hvor motoren er gået i stykker.
Dybt inde i Borneos regnskov er Mikkel, Marian og Theis på deres hidtil hårdeste eventyr. De kommer tæt på den sjældne orangutang, men oplever også på nærmeste hold, hvorfor menneskeaben er truet på sin eksistens. I en afsides flodby genforenes hele familien ombord på Havana og sætter kursen mod Singapore. Men sejladsen går ikke helt, som de havde håbet. Luftfugtigheden er i top, og mekanikken driller konstant.
Familien og Havana skal for første gang i to år krydse Ækvator - denne gang til den nordlige halvkugle. Det betyder, at familien nu for alvor har sat kursen mod Danmark. Forude venter også et møde med Mikkels fætter Henrik, som vil tage familien tæt på en af de største trusler mod livet i verdenshavene: plastikaffaldet. Og så venter der en ret udfordrende sejlads.
Havana skal hejses ombord på et af verdens største containerskibe. For at undgå at sejle i farvandet, hvor pirater hærger, skal familien rejse med på 'Mogens Mærsk' op gennem Suezkanalen, hvor Europa venter på den anden side. Selv om besætningen er vant til at sejle, bliver rejsen ombord på containerskibet en helt usædvanlig oplevelse. Men Mikkel, der har glædet sig mest, får en trist besked allerede før afgang.
Efter tre år med uforglemmelige oplevelser på verdenshavene sejler Theis, Emil og resten af familien igen ind i danske farvande ombord på Havana. På vej mod Københavns Havn mindes de deres største øjeblikke fra de seneste år. Og så venter der en overvældende hjemkomst. En velkomst, ingen i familien i deres vildeste fantasi havde kunnet forestille sig.
Mikkel og familien er igen samlet på deres gode skib Wallenberg og gør klar til en sommer langs Danmarks godt 8750 kilometers kyststrækning. For som de fleste danskere bliver familien i de hjemlige farvande i år. I Københavns kanaler kan Mikkel og Marian vise Theis og Alfred, hvor det hele startede. Og i gummibåden kan familien for første gang sejle til det, der viser sig at være en ualmindelig eksotisk ø - midt i deres egen baghave.
Svendborgsund og det sydfynske øhav viser sig fra sin mest sommerlige side. Marian, Emil, Theis, Alfred og Alfreds kæreste, Madeleine, hopper i dykkertøjet og tager med en lokalkendt ud for at fange aftensmaden med harpuner under vand. Familien får også hilst på en lokal delfin. Og så tager Mikkel Theis med på en tur ned ad sin barndomsgade på Langeland. Det er mere end 45 år siden, at Mikkel sidst har været her, og gensynet med gården, hvor hans barndomskollektiv holdt til, gør større indtryk, end han havde regnet med.
Et telt. 12 amatørbagere. 30 nye udfordringer. Velkommen til Welford Park, hvor der i de næste ti uger skal piskes, æltes, bages og smages på masser af bagværk. Dommerne er Paul Hollywood og Prue Leith, mens værterne for første gang er Sandi Toksvig og Noel Fielding.
Værterne Sandi Toksvig og Noel Fielding byder velkommen til bageteltet til de 11 resterende amatørbagere. Dommerne, der skal imponeres, hedder Paul Hollywood og Prue Leith, og de står klar med tre nye udfordringer til deltagerne. Hvem bliver kåret til mesterbager - og hvem må sige tak for denne gang?
Brød er på programmet, når de ti resterende amatørbagere gør klar til kamp i teltet. Dommerne er Paul Hollywood og den nye Prue Leith, der har tre udfordringer til deltagerne. Kun én kan blive mesterbager, mens én må forlade teltet.
For første gang i 'Den store britiske bagedyst' kan deltagerne nu se frem til karamelkonkurrence, når de tre udfordringer handler om den søde, flydende spise. Dommerne Prue og Paul ser frem til at smage på de klistrede kager, inden de vælger ugens mesterbager - og den bager, der må forlade teltet.
Amatørbagerne er gået ind i femte uge i konkurrencen, og dommerne Prue og Paul forventer perfektion fra alle otte deltagere, når der er 'puddings' på programmet.
Holdet redder en rød og forvasket trøje, og så bliver en harmonika repareret for borebillehuller.
Rebecca bliver sat på en krævende opgave, når hun skal bringe en iturevet og nikotingul nederdel med en rørende historie tilbage til livet.
Dick og Angel har taget en stor beslutning - de har solgt deres hjem i England og har i stedet købt et slot i Frankrig - drømmeslottet - og det har de store planer med. Det skønne par er så klar til at begynde deres nye eventyr, men først skal slottet gøres sikkert og varmt. For uden varme eller varmt vand i vintermånederne, så kan man ikke opholde sig på slottet. Men tingene går ikke helt efter planen, og Dick må have gang i hænderne. På det isglatte tag er en fransk håndværker i fuld gang med at shine skorstenen op, mens Angel går på opdagelse i slottets hemmeligheder. (1:4)
Håndværkerne er i kamp med tiden - de skal have installeret varme og varmt vand, for Strawbridge-klanen har besluttet, at tiden er inde til at flytte ind på det faldefærdige slot. De skal dele deres nye hjem med flagermus, fugle og tusindvis af fluer, men det betyder ingenting, når man er forelsket i sit nye hjem. Stille og roligt finder familien sig til rette i det franske - uden en øre på lommen eller øre for det nye sprog. (2:4)
Hvis du ikke kan have det på, sejle det eller lege med det, så kan du bare pantsætte det. Men det skal være mange penge værd, hvis James Constantinou og hans team skal tage imod dine genstande i en af de tre butikker i Londons Hatton Garden, Weybridge og Richmond. Kunderne kommer ind med ejendele, som de forventer en hel masse penge for. Nogle må gå slukørede hjem igen, mens andre går derfra med et kæmpe smil på læben. (12:15).
Har du nogensinde spekuleret på, hvad det gamle skrin, du fandt på loftet, er værd? Eller den fine lysestage bagerst i skabet? Værten Horst Lichter har allieret sig med et hold af dygtige opkøbere, der vurderer sælgernes effekter og giver den bedste pris.
Har du nogensinde spekuleret på, hvad det gamle skrin, du fandt på loftet, er værd? Eller den fine lysestage bagerst i skabet? Værten Horst Lichter har allieret sig med et hold af dygtige opkøbere, der vurderer sælgernes effekter og giver den bedste pris.
Dick og Angel hjælper med at renovere Wendy og Chloes båd på 57 fod, som bliver meget smuk. Derudover hjælper Angel Esther med at genskabe et gammelt dukkehus.
Dick og Angel hjælper Linda og Andrew med et badehus i deres have. Kerry får hjælp af Angel til at puste nyt liv i en gammel sykasse og endelig skal familien Strawbridge fejre Dorothys fødselsdag.
Alan tager en chance med et af soveværelserne, men tvivlen plager Amanda, som ikke rigtig forstår Alans vision.