En køreskole er ikke bare altid en køreskole, og en kørelærer er ikke bare altid en kørelærer. Enkelte steder i landet finder du kørelærere så farverige og uforglemmelige, at det at tage et kørekort bliver en oplevelse for livet. Mød fire af slagsen i ZULUS nye reportageserie 'Kørelærerne'. Tag blandt andet med til Brøndby på Vestegnen, hvor kørelærer Daniels tålmodighed bliver sat på prøve i bilen med eleven Dalle. Dalle har første køretime, og krisen rammer for alvor, da bilen bryder sammen. I Odense hos Loay er der highfives, når nye elever begynder på det såkaldte 'guldhold'. Her får man både luksus og lirede biler, men der kommer også nerver på, når det bliver køreprøvetid.
Der er travlt hos kørelærerne. Hos Morten i Vallensbæk er der problemer med gearstangen. I Skanderborg forsøger Jeff at hjælpe den fartglade Jeppe med at få sit kørekort tilbage. I Brøndby har Daniel besluttet, at køreskolen skal have en makeover, og i Odense skal Guldholdet ud at køre for første gang. Og så er der selvfølgelig teori med Tai Lien Lu.
De sidste to par mødes for første gang, og på begge øer er det en lovende start. Hos Catrine og Alexander bliver der lagt hårdt ud med nogle meget direkte spørgsmål, mens Alice og Rasmus er begejstrede over, hvad de har til fælles. Der bliver badet i de smukke søer og flirtet på flere af øerne.
Det er blevet tid til en anderledes skattejagt, og parrene er taget på udflugt i kano. Turen ender med en romantisk picnic, hvor Mads lukker op for følelserne over for Antonia. Nanna og Morten hygger i hængekøjen - er tiden mon inde til at forsøge sig med det første move?
Den første krise har indfundet sig hos Catrine og Alexander, og parcoach Lars Møller kommer dem til undsætning. Hos Antonia og Mads byder formiddagen på de helt store følelser og gråd, mens Morten overvejer, om han skal forsøge sig med et kys. Er det nu? Og er det det, Nanna vil have?
Med ryggen til vandet vælter aspiranterne, en efter en, bagover ud af helikopteren og ned i det 12 grader kolde vand. Herfra venter en dag med den ene fysisk udmattende øvelse efter den anden, og flere aspiranter bliver presset så hårdt, at de begynder at tvivle på, om det endeløse slid er det hele værd? ’Op med armene… bliv ved… en gang til…!’ Aspirant 10 radiovært Kasper Kirkegaard, bliver presset så hårdt, at facaden krakelerer, og aspirant 06 tv-vært Abdel Aziz Mahmoud hjælper ham til at finde en mening med galskaben.
Hvis man tvivler, så tøver man, og et øjebliks tøven får alvorlige konsekvenser, når aspiranterne fra 21 meters højde skal lade sig falde baglæns ned fra en bro. Der er heller ikke plads til tøven, når aspiranternes retfærdighedssans bliver sat på prøve, og det gælder om at give den, alt hvad man har, hvis man ikke skal få en røvtur. Det lærer aspirant 06, tv-vært Abdel Aziz Mahmoud, på den hårde måde, da instruktør Rune gang på gang betvivler hans præstation. Abdel er ikke den eneste, der tvivler på egne evner, da aspiranterne slutter dagen af i det 12 grader kolde vand.
Dagens første øvelse starter på toppen af det 70 meter høje gamle lyttetårn fra koldkrigstiden. Herfra skal aspiranterne selv tegne det kort, som er afgørende for, hvor meget mad de får. Men både turen op og ned er en prøvelse i sig selv - for den foregår uden på tårnet. Aspirant 02, MMA-kæmper Nicholas Dalby, bliver udfordret til at holde igen og handle imod sine instinkter, når han står over for to modstandere. Han skal handle hurtigt og instinktivt, da han i dagens øvelse står overfor at skulle befri det rigtige gidsel.
En ny storbonde sætter sig i storbondestolen på gården, men ønsker slet ikke at stå med ansvaret for ugeopgaven, så de andre må træde til og bakke op. Jesper får sværere og sværere ved at skjule sit taktiske væsen, og alle har indset, at han må forlade gården, hvis de skal have en chance i finalen. Men vælger Jesper en værdig modstander eller en, som han er sikker på at kunne slå?
Gårdens sidste fire beboere ruster sig til kamp - finalen er lige om hjørnet, og kun én kan kalde sig vinder af 'Hjem til gården' og den halve million kroner. Gårdens tidligere beboere får en afgørende betydning for, hvem der ender i finalen, og en af deltagerne bliver bedt om at forklare sine taktiske krumspring.
14 personer afprøver drømmen om 'det simple liv', når de flytter ind på en primitiv gård, der hverken har el eller rindende vand. De skal i fællesskab få en hverdag som selvforsynende til at fungere samtidig med, de kæmper om at vinde 500.000 kroner! De 14 beboere ankommer til gården, og de nye, primitive omgivelser overrasker nogle af beboerne. Gårdens dyr gør et stort indtryk på københavneren Navid og vegetaren Frederik. Beboerne skal beslutte sig for, hvem der får den magtfulde storbonde-titel, og så får de også besøg af deres mentor, bondemanden Philip, der har en ugeopgave til dem, som de skal løse i fællesskab.
Nogle af beboerne på gården har meget svært ved at finde sig til rette på gården, mens andre meget hurtigt danner venskaber. Én af de 14 beboere forlader gården som den første, når årets første tvekamp afgøres i en dramatisk dyst.
På Filippinerne står otte unge klar til at sejle ud på havet i 30 dage. Sammen går de ombord på en båd med vidt forskellige spørgsmål, der kaster en skygge over deres hverdag derhjemme. Josephine og Marie må forsøge at pakke deres forfængelighed væk, når de skal bo og leve med seks andre i små køjerum, hvor det tætteste på privatliv er et ophold på toilettet. Under den første badetur i de eksotiske omgivelser kommer Emma langt ud af sin comfortzone. Hun deler sit hemmelige spørgsmål med de andre i håbet om, at hun kan begynde at leve livet igen.
Den første sejlads bliver en styrkeprøve for de nye sejlere. De høje bølger sætter dagsordenen, og én efter én må de overgive sig til søsygen. Men det er ikke kun havet, der udfordrer dem, for alle har et hemmeligt spørgsmål med ombord. Josephine holder sit tilbage, da hun er vant til at blive mødt af mistro, når hun deler sin største byrde i livet. Men da der pludselig opstår en situation, der gør hende utryg, kommer alle på båden til at kende hendes hemmelighed.
Tag med downunder, når fem australske landmænd - en kvinde og fire mænd - leder efter kærligheden blandt interesserede bejlere. Landmændene har udvalgt dem, de skal på speeddate med, men de kan kun invitere fem af dem med hjem.