Melvin besøger Lone, der opdrætter præmiekatte i Dianalund, og han hjælper med at gøre katten Celeste klar til show. Melvin besøger også Allan, der har brugt en formue på at købe kampvogne, som han gerne giver en tur i. Det vilde Vestsjælland byder også på oplevelser i et ægte westernridecenter, hvor Melvin lærer at kaste med lasso. Og så har to lokale dansktopmusikere i Korsør besluttet sig for, at Danmark skal have en helt ny fødselsdagssang, som Melvin selvfølgelig tager med hjem til sin mor.
Turen er kommet til Lolland og Falster, også kaldet de danske sydhavsøer. Trods det eksotiske navn udfordrer vejret Melvin, når han i regn og blæst leder efter skjulte skatte i den lollandske muld. Men eksotisk bliver det på Falster, når Rene åbner dørene til en af verdens største samlinger af kødædende krokodiller. Fastelavn er på mange måder helt sort og i Nakskov har den lokale karateklub byttet battet ud med de bare næver.
I København lærer Melvin både at lægge arm med de helt store drenge og frisere bjørneskindshuer, men et møde med politiker Henrik Dam Kristensen på Christiansborg giver ham akut elevatorangst.
Melvin går til hånde i Tinas pølseimperium i Taastrup, hvor et mavesår er det samme som en hotdog. Det bliver skyllet ned med en snegl på Dittes sneglefarm, og så bliver kinderne lagt i de rette folder, når Melvin skal synge opera.