24-01 2025, Kl. 02.04: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Stephanies liv tager endnu en gang en dramatisk drejning, da hendes mor Christina beslutter sig for at blive skilt fra Martin. Christina bliver dermed enlig mor til fire. Stephanies far, Christian, forsøger at hjælpe Christina, så godt han kan efter hendes skilsmisse. I Christians familie i Århus er alt heller ikke, som det plejer. Hans mor, Tina, får stress og må tage orlov fra sit job. Det giver mere tid til familien, men samtidig må Christians far, Mogens, løbe endnu hurtigere i sit job som reklamedirektør for at forsørge familien. Rachels mor har svært ved at blive integreret i det sønderjyske og opgiver at få et nyt job som akademiker. For Rachel betyder årets fastelavnsfest, at hun får lov at gå med rigtig mascara. Emmas far i Vestjylland er bange for at blive fyret fra fabrikken pga. sygefravær efter en arbejdsskade. Til gengæld har han fået et fritidsjob som Emmas nye fodboldtræner. Og Emma møder en rigtig politimand, der sætter hende ind i politiarbejdets mange facetter.
Rachel må gennemgå den prøvelse, det er, at blive vaccineret, så hun sammen med familien kan kaste sig ud i årets store rejseeventyr ¿ til Japan. To år efter lukningen af købmandsbutikken er Emmas forældre stadig bundet økonomisk, mens de venter på en gældssanering. Emma klarer stadig skolen flot, men det kniber med at se bogstaverne, så hun må en tur til øjenlægen. I Slagelse hjælper Stephanies far, Christian, hendes mor, Christina, med at flytte ind i en ny lejlighed efter skilsmissen. De beslutter samtidig, at Stephanie skal skifte skole. I Århus går Christians far, Mogens, ned med stress kun få måneder efter, at Tina nødtvungent tog orlov på grund af netop - stress. Familien beslutter sig for at tage til Mallorca for at slappe af og lægge nye planer for fremtiden.
Som sygeplejerske arbejder Ina på lige fod med kollegaerne. Men i datinglivet bliver hun ofte i tvivl om folks hensigter, når de henvender sig til hende. Swipede han ja på grund af Ina, eller fordi han har en fetish?