Melvin går til hånde i Tinas pølseimperium i Taastrup, hvor et mavesår er det samme som en hotdog. Det bliver skyllet ned med en snegl på Dittes sneglefarm, og så bliver kinderne lagt i de rette folder, når Melvin skal synge opera.
Kuglegrill og kyllingeskind når nye højder, når Melvin møder Sydvestjyllands bedste grillhold. På sin tur møder Melvin også Anker, der har en rekordstor passion for kuglepenne, inden han overgiver sig til Lones barfodsterapi og pludseligt går som en struds.
Melvin deltager i en orkidekonkurrence i Sjællands Orkideklub og må indse, at han stadig har meget at lære om den fine blomst. I Danmarks eneste poloklub kommer Melvin højt til hest og ender som målscorer med klubbens flotte selvtillidsbold. Turen slutter med et brag hos Anders, der fyrer kanoner af i sin fritid.
Det går stille for sig, når Melvin hjælper Hans med at stable sten på stranden, og han ser området i bil til et noget anderledes, men yderst komfortabelt orienteringsløb. Pulsen kommer dog op, når Melvin finder ud af, at en thybo kan meget mere end at bevæge sig på et surfbræt. Han skal nemlig til en gang mavedans med de lokale kvinder fra Thy Mavedanserforening.
I Grønland kaster Melvin sig ud i en ældgammel kulturdans fuld af ritualer, han prøver en anderledes hundeslædetur i det iskolde landskab, og han kommer på skolebænken hos Ida Marie, der forsøger at lære ham det grønlandske sprog. Melvin får desuden udfordret sine smagsløg, da den grønlandske udgave af medisterpølse bliver serveret.