24-01 2025, Kl. 02.04: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Rachel må gennemgå den prøvelse, det er, at blive vaccineret, så hun sammen med familien kan kaste sig ud i årets store rejseeventyr ¿ til Japan. To år efter lukningen af købmandsbutikken er Emmas forældre stadig bundet økonomisk, mens de venter på en gældssanering. Emma klarer stadig skolen flot, men det kniber med at se bogstaverne, så hun må en tur til øjenlægen. I Slagelse hjælper Stephanies far, Christian, hendes mor, Christina, med at flytte ind i en ny lejlighed efter skilsmissen. De beslutter samtidig, at Stephanie skal skifte skole. I Århus går Christians far, Mogens, ned med stress kun få måneder efter, at Tina nødtvungent tog orlov på grund af netop - stress. Familien beslutter sig for at tage til Mallorca for at slappe af og lægge nye planer for fremtiden.
Emmas forældre tager tre dage på kærestetur til London ¿ alene for første gang i ti år uden børn. Men turen er ikke helt nok til at rette op på et ægteskab, der har været under ydre pres i snart mange år. Emma er på lejrskole, og forholdet til drengene er ikke det mindst interessante. Rachels mor begynder som elev på hendes fars apotek ¿ hun har besluttet at sætte karrieren på vågeblus. Til gengæld er der en virksomhedsforøgelse på vej, som betyder at familien igen må pakke flyttekasserne. Christians mor, Tina, beslutter sig for at starte et nyt tøjfirma op oven på hendes stress-orlov. Men er det mon vejen ud af stress? Hele familien bliver involveret i det nye firma. I Slagelse er roen ved at sænke sig ovenpå endnu en skilsmisse i ni-årige Stephanies liv. Christian og Christina har lagt gamle stridigheder bag sig og hjælper hinanden med at passe både fælles og sammenbragte børn. Christina er dog bekymret for, om de mange omvæltninger får konsekvenser for hendes fire børn.