Stemningen er i top, når Camilla Ottesen byder velkommen, og selvom to af dagens deltagere er ordblinde, mangler der bestemt ikke skarpe formuleringer og hurtige svar. Spørgsmålene spænder vidt, og tager deltagerne med fra søde fristelser til alt om hus og have.
Frøkjær giver Andrea Elisabeth Rudolph et deja-vu, når de rejser tilbage til 00’erne, hvor Andrea var ung radio- og tv-vært. Andrea fortæller ærligt om sit kræftforløb, og hvordan det har ført til flere hverdagseventyr. Cecilie Frøkjær har også fundet afslørende klip fra 1980’erne med D-A-D-frontmand Jesper Binzer. Og der er dømt både torskegilde, nerver og et gensyn fra debuten med det legendariske rockband.
Det er lige ved at være oppe over, når Hans Pilgaard byder velkommen til fem kommende forældrepar, der meget snart tager imod deres eget lille nye mirakel. Men først skal de heldige lige en tur i de varme stole. Det ville jo ikke være helt dårligt med en check til at supplere børneopsparingen.
18-02 2026, Kl. 12.25: Nyt program
26-02 2026, Kl. 16.33: Nyt program
Hvad har skuespiller Jens Jørn Spottag, hjerneforsker Peter Lund Madsen og komiker Thomas Warberg til fælles? Få svaret og mere til 'Hos Hans' når de tre gæster sofaen. Lund Madsen deler ud af hemmeligheder i skriftestolen, og de to andre kaster synssansen til side og mærker sig frem til indholdet af mystiske kasser, alt imens snakken går om både arbejds- og privatliv og om den kraft, der driver det hele for dem hver især. Og så får Hans æren af en helt særlig gæst, nemlig Alma Blichfeldt, der sammen med sin far, frontmand i husorkesteret Blichfeldt Bagmænd, vil synge en helt særlig sang.
26-02 2026, Kl. 16.33: Nyt program
Det bliver FABULOUS 'Hos Hans' - for den altid positive vitaminbombe med det gode humør, Ole Henriksen, er nemlig gæst. Humøret stiger yderligere, når eventyrer og direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, gæster sofaen sammen med sangerinde Lis Sørensen. Hans Pilgaard udfordrer Oles høje tempo og energi i Skriftestolen, mens Rane viser, hvordan man skyder med bue og pil. Lis synger sit store hit 'Verden er i farver' sammen med husorkesteret Blichfeldts Bagmænd.