Det ligner ved første øjekast et selvmord, men viser sig at være et mord, da Lynley og Havers bliver sat på sagen. Den myrdede kvinde var sekretær i en prestigefyldt rigmandsklub, så Havers går undercover for at undersøge, hvad der foregår i klubben. Imens prøver Lynley at finde en ung mand, der er blevet set luske omkring den myrdede kvindes hus.
En ung kvindes lig bliver fundet hængt op og mishandlet i en vindmøllepark. Van der Valk må sammen med sit team forsøge at opklare det grusomme mord, og en kryptisk seddel i kvindens jakke er deres første ledetråd. Teamet er på jagt efter en seriemorder, og det er katten efter musen. I virkeligheden er der dog langt mere på spil.