For 45 år siden dannede tre unge skuespillere Linie 3 til en julefrokost. I dag er Thomas Eje, Anders Bircow og Preben Kristensen nærmest legendariske, og de har underholdt danskerne med det ene store show efter det andet. I det første portrætprogram tager Linie 3 os med til Aarhus, hvor det hele startede, og hvor et skænderi mellem to venner gjorde, at Linie 3 blev til. Det er byen, hvor succesen blev så stor, at den ene af de tre herrer fik et angstanfald på gaden efter det første tv-show. De tre fortæller selv historien, ligesom portrættet viser de allerførste klip, der findes med Linie 3, samt masser af musikalske og sjove klip fra deres mange store shows.