Da en plastikkirurg dør, dykker Alexa ned i en verden af skønhed og forfald for at afdække, hvad der i virkeligheden skete med den unge læge.
I et krat på en rasteplads dukker liget af en ung mand op. Det er nøgent, mishandlet og med en pose over hovedet. Pladsen er et mødested for homoseksuelle, og politiet tror først på et seksuelt motiv, indtil de opdager, at nogen har skåret hans øjne ud. En indsat, Peter Boutrup, kontakter Dicte med et tip om ulovlig organhandel: En rigmand har købt hornhinder til sin datter. Tippet holder stik, men Dicte fornemmer, at Peter har en skjult agenda, så hun graver videre i historien og opsøger sælgeren af de ulovlige organer på hans bopæl. Kort efter banker Wagner på samme dør, men nogen er kommet dem begge i forkøbet, for han er død.
Dicte er splittet. Efter 24 år har hun endelig har hun fundet sin søn, men han er ikke interesseret i hende - kun i hendes nyre. I Arne Bays lejlighed finder politiet beviser på, at Bay myrdede Michael. Men der er ingen spor efter Bays morder, som politiet tror, er tredjemand i organhandelen. Én, der håndterer lig. Dicte frygter, at Peter er involveret, og at han kan være den næste på morderens liste. I sin søgen efter sagens kerne opdager hun, at den dræbte, Michael, havde et hemmeligt forhold til en velhavende forretningsmand. Hun udgiver sig for at være Michaels mor og tiltusker sig nye oplysninger og opdager, at Michael vidste noget. Noget, som nogen ville gøre alt for at holde skjult.