I tre programmer følger vi de travle juleforberedelser i tre af landets førende konditorier, La Glace og Dessertdragens Kageværksted i København og Le Gateau i Silkeborg. Hos La Glace skal juledekorationen i de store vinduer op. Vinduerne er et tilløbsstykke for både københavnere og turister, og det er konditorerne selv, der sætter liv og lemmer på spil for at skabe den smukke udsmykning. I Dessertdragens Kageværksted laver konditor Nanna Pørtner sin egen julepynt, der ikke bare er smuk, men også spiselig, og når butikken lukker, har Nanna sit helt særlige vagthold, der passer på butikken om natten. I Silkeborg går konditor Henrik Kudsk mindre op i julepynt og mere op i klejnebagning.
I Middelfart med udsigt over Lillebælt ligger Hindsgavl Slot. Til Cecilie og Julias store lettelse er det ikke dem, men Jacob der bliver indlogeret på værelset med Den Hvide Dame, men spørgsmålet er om Jacob tør sove der? De tre rejsekammerater begiver sig på tur i Hindgavls store slotspark, som er en af landets bedst bevarede. Dernæst går turen til Helnæsbugten på Sydvestfyn. Her smukt beliggende omgivet af skov, mark og strand ligger Danmarks eneste velbevarede parallelanlæg, Damsbo Gods, og værtsskabet er så gæstfrit, at vores trio slår sig løs i forpagternes private køkken. Julia tager også Cecilie og Jacob med på tur, hvor hun fortæller om vilde heksegerninger og en adelig heks.
Hver dag rejser flere end 20.000 passagerer ind i Australien med skib eller fly, og de skal alle igennem grænsekontrollen, før de bliver lukket ind i landet. De mange kvinder og mænd, der bogstavelig talt udgør Australiens frontlinje, er bl.a. på udkig efter rejsende, der måske ikke er, hvad de udgiver sig for, narkokurerer, illegale immigranter og mulige terrorister.