Egon Olsen (Ove Sprogøe) kommer vanen tro ud af statsfængslet i Vridsløselille med en genial plan - og denne gang drejer det sig ikke om en enkelt sølle million eller to, men om hele seks millioner danske kroner i kontanter. Egons altid trofaste følgesvende, Benny (Morten Grunwald) og Kjeld (Poul Bundgaard), har imidlertid også selv lagt en plan, og de vil skide på Egons millioner og i stedet røve en lille købmandsbutik. Intet under, at Egon går amok! Men de skal få at se, de hundehoveder, hængerøve og uduelige klamphuggere, for Egon er rede til egenhændigt at gennemføre århundredets kup!
Strømeren John McClane (Bruce Willis) har haft en total nedtur. Han er blevet skilt, har mistet forældrerettigheden over sine børn og er begyndt at drikke, da et stormagasin bliver bombet og den gale bagmand Simon (Jeremy Irons), kræver, at McClane bliver sat på sagen! Simon vil have hævn over McClane og udsætter ham derfor for en dødsensfarlig leg med tidsindstillede bomber, samtidig med at han forsøger at lave det største kup i USA's historie. McClane bliver nu tvunget til at løbe spidsrod gennem New Yorks gader i et desperat forsøg på at redde flest mulige mennesker - og samtidig finde på en måde at forhindre Simons kup på!
Den kiksede Sam (Shia LaBeouf) sparer op til at købe en bil, så han kan imponere den lækre Mikaela (Megan Fox). Han ender med at købe en robot i forklædning, en venligsindet Autobot, som har til opgave at beskytte Sam, da han, uden sit vidende, ligger inde med oplysninger om beliggenheden af en ældgammel energikilde, Urgnisten, der både kan skabe og ødelægge liv. Men de onde Decepticon-robotter leder også efter Urgnisten, og nu står det endelige opgør mellem de gode og onde robotter. Et opgør, der kan få katastrofale konsekvenser for menneskehedens fremtid! Filmen er inspireret af det populære legetøj Transformers fra 80'erne.
Frankrig år 1186. Den unge fransk smed Balian (Orlando Bloom) bliver opsøgt af ridderen Godfrey (Liam Neeson), der fortæller, at han er Balians far. Sammen tager de til Jerusalem, hvor Godfrey har fået et stort landområde af kongen af Jerusalem (Edward Norton). Da Godfrey dør, overtager Balian området og tjener kongen af Jerusalem, men katastrofen lurer i horisonten, da kongen er syg, og stridigheder mellem korsridderne er ved at sprænge den spinkle våbenhvile, som de kristne har med den frygtede arabiske leder Saladin. En fantastisk storfilm om middelalderens korstog, instrueret af Ridley Scott, der også har lavet film som "Gladiator", "Black Hawk Down" og "Blade Runner".