Denne gang skal Christian Borregaard hjælpe Kate og hendes to døtre med et nyt hjem ovenpå en skilsmisse. De drømmer om at flytte til Ringsted, tæt på pigernes nye skole og tæt på håndboldhallen, som er familiens helt store passion. Og så får Sara Lygum sin sag for, da hun skal lede efter hus til Joan, Mads og deres lille søn, der er vokset ud af deres lejlighed i Aarhus. Men med et drømmehus i tankerne, som de endte med ikke at få, skal Sara overbevise dem om, at deres nye hjem stadig kan findes derude.
Der er dømt mandetur, når de tre opkøbere Kim, Lars og Mads skal til Bornholm og på jagt i et gammelt nedlagt bageri. Huset er stort og proppet med antikviteter fra hele verden. I hjemmet finder de spændende loppefund, et hav af modelskibe og masser af udstoppede dyr. Kim støder blandt andet på et udstoppet vildsvin, og Mads ser sig lun på en hammerhaj. Lars falder for en fransk fristelse, og i budrunden får de alle deres sag for, når de skal forhandle med sælgeren Conni, der godt ved, hvad hendes ting er værd.
'Sæt pris på dit hjem' er taget til Højbjerg syd for Århus. Her skal Rasmus, Thomas og Laura på jagt i et rækkehus, hvor Charlotte bor. Hun er loppeentusiast, så huset er fyldt med lækre loppefund og designmøbler. Alle rum bliver nøje gennemsøgt, og opkøberne forelsker sig i flere af hjemmets lamper og stole. Laura går benhårdt efter en Le Klint standerlampe, men får kamp til stregen, da de to garvede møbelmænd også er fast besluttet på at få den med hjem.
Melvin kommer på glatis i køkkenet, når han besøger landsholdets kok. Han giver også en hånd med i Parken, som skal pyntes op med 20.000 stykker plastic inden kampstart. Stemmebåndet kommer på prøve sammen med slagsangs-legenden Flemming Anthony, som overrasker Melvin med en velkendt melodi.