Hverdagens store og små dilemmaer skal vendes, når komiker Frank Hvam og skuespiller Charlotte Fich debuterer i 'Spørg Charlie'-panelet, der også tæller Cecilie Frøkjær og Niels Hausgaard. Cecilie når hurtigt sin grænse, på spørgsmålet om man må rense sit gebis ved middagsbordet. En lokal seer spørger, om det er okay, at ryge i familiebilen, når familien ikke er med? Og skal en far anmelde sin egen datter, da han finder ud af, at hun har taget 10.000 kr. fra hans konto? Og så er det op til panelet at afgøre om det er utroskab, når ens mand dater andre kvinder.