30-08 2024, Kl. 00.50: Nyt program
Dick har fødselsdag, og det skal fejres med en tur i luftballon hen over slottet, mens solen går ned. Angel går i gang med et nyt projekt, der ikke vil stå stille!
Christian Borregaard er på hjemmebane, når han tager Talia og Mads med på boligjagt mellem Aarhus og Silkeborg. Parret er gået fra to til fire og er i den grad vokset ud af deres lejlighed, så de er mere end klar på et nyt sted til deres familie. Men med ønsket om beliggenhed i børnevenligt område og med naturen i baghaven bliver det ikke billigt. Sara Lygum bliver sat på en hård prøve, når Julie og Eduardo lister deres ønsker op. For skal det være Julies drøm om charme, Sara skal lytte til, eller Eduardos ønske om det nyeste energimærke, hun skal gå med?
Sommeren nærmer sig, og Dick og Angel har nok at se til på deres slot i Frankrig, der blandt andet skal danne rammen om ikke mindre end syv bryllupsfester! Som om, det ikke var nok, så skal havene og staldene også fikses.
06-09 2024, Kl. 02.03: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Denne gang besøger Peter Ingemann Lyø. En lille perle i det sydfynske øhav, hvor alle har deres eget øgenavn. Han tager på sightseeing på traktor med Bent Bobcat og Rotterøv og møder øens eneste småbørnsfamilie. På Gundestrup Mejeri får Peter både smagt på fynsk rygeost og fornærmet den fynske dialekt. Designer, forfatter og fotograf Jim Lyngvild inviterer indenfor på sin vikingeborg, hvor han byder på citronmåne og får lokket Peter til at få taget fotos som ægte viking.
10-09 2024, Kl. 02.02: Nyt program
Det seneste halve år har budt på mange omvæltninger for de unge fiskere i Thorupstrand. Brødrene Jesper og Bo har købt Nikolaj Bjerres båd. Oprindeligt købte Nikolaj glasfiberbåden, efter at hans egen træbåd blev udsat for en pyromans hærgen. Presset blev dog for stort for den unge fisker, og han valgte derfor at sælge. Den dyre renovering af båden trak nemlig ud, og i samme periode blev han også far for første gang. Men efter nogle måneder melder lysten til at være skipper på eget dæk sig igen, og Nikolaj vælger derfor at købe Jesper og Bos gamle træbåd.