Mikkel, Theis og co. har endelig Svalbard i sigte og kan for første gang sætte fod på øgruppen, hvor der lever dobbelt så mange isbjørne som mennesker. Bevæbnet med riffel og signalpistol drømmer de om at møde landjordens største rovdyr. Sejladsen mod øgruppens eneste egentlige by, Longyearbyen, sker i det smukkeste vejr, men udvikler sig pludseligt til et farligt og dramatisk møde med nogle overvældende og kolossale naturkræfter, som hersker på disse breddegrader. Og så er der igen fuldt hus på Wallenberg, når resten af familien påmønstrer den gamle isbryder og samlet tager på opdagelse i en forladt russiske mineby, som står spøgelsesagtig hen midt i den barskeste natur.
Højt mod nord er der meget familien gerne vil se og opleve, men som så ofte før, sker der alt muligt andet end det, der lige var planlagt. Mens Mikkel prøver Wallenbergs isbryderevner af, dukker en kæmpe flok hvidhvaler op, og Theis får travlt med at få dronen på vingerne, og Emil skynder sig i tørdragten i håb om at få billeder af de sky hvaler under vandet. På Wallenberg må sy-grejet findes frem, da et uheld giver familiens gode ven Christian et ordentligt hul i hovedet. En af verdens førende klimaforskere lægger også vejen forbi Wallenberg. Og så er det svært at holde masken, når man står ansigt til ansigt med nogle af Svalbards beboere med de dårligste manerer - hvalrosserne.
Efter et par tusinde sømils sejlads mod nord er Mikkel, Marian og familien nået helt derop, hvor kun polarisen skiller dem fra Nordpolen. En eventyrlig rejse mod helt nye kyster er ved at være ved vejs ende. Men det sidste stræk er ikke uden udfordringer. Theis, Emil og Mikkel må i maskinrummet, da Wallenbergs motorer pludselig er helt døde. Og et uheld kommer som bekendt sjældent alene. I én af Svalbards smukke fjorde må Mikkel konstatere, at søkortene ikke altid tager højde for naturens foranderligheder, da Wallenberg går på grund. Heldigvis står den heldige stjerne, som familien ofte føler, den sejler under, op igen.
Natten før åbningsdagen for Harald Blåtand-udstillingen gør Ester et afgørende fund, der kan opklare mysteriet. Spørgsmålet er, om ægteskabet med Michael kan holde til, at hun ændrer danmarkshistorien?
Christina Schmidth og TV 2s eksperter giver en update på de vigtigste begivenheder i Tour de Femmes, og hvad vi skal forvente os af de kommende dage. De får også sidste nyt og analyser fra TV 2s kommentatorer og reportere. Find altid resultater, analyser og nyheder på tv2sport.dk.
Anden etape af Tour de France Femmes strækker sig over 110 kilometer mellem Brest og Quimper i Bretagne. Det er en kuperet rute med 1.800 meters højdemeter. Den sidste kilometer stiger det med 7,5 procent i de første 500 meter, inden vejen flader ud til målstregen.
Søren Reedtz og TV 2s eksperter ser frem mod dagens etape i Tour de France. De får også sidste nyt og analyser fra TV 2s kommentatorer og reportere.
03-07 2025, Kl. 01.02: Programmet fik ændret sin(e) billede(r)
Efter sidste års afstikker til Nice på grund af OL i Paris er vi tilbage ved det klassiske afslutningssted for verdens største cykelløb: Avenue des Champs-Élysées. Inden rytterne når dertil, bliver de som altid hyldet på vejen mod Paris. Men alt er ikke, som det plejer: Efter et veloverstået OL i Paris har arrangørerne valgt at inkludere den stejle, korte stigning op til Montmartre hele tre gange i finalen. Det skærper udfordringen for sprinterne, og det er langt fra sikkert, at etapen ender i en massespurt.
Søren Reedtz og TV 2s eksperter giver en update på de vigtigste begivenheder i Tour de France, og hvad vi skal forvente os af de kommende dage. De får også sidste nyt og analyser fra TV 2s kommentatorer og reportere. Find altid resultater, analyser og nyheder på tv2sport.dk.
Efter Vesper Lynds død i Venedig er den hemmelige britiske agent James Bond (Daniel Craig) opsat på at finde ud af sandheden bag de tragiske begivenheder. Han fanger derfor Mr. White (Jesper Christensen), der er leder af den mystiske organisation, der sandsynligvis står bag. Dette spor sender James Bond videre på jagt efter den skruppelløse forretningsmand Dominic Greene (Mathieu Amalric), og undervejs allierer han sig med den smukke Camille (Olga Kurylenko), der også har et udestående med Green. Menneskejagten bringer Bond til Østrig, Italien og Sydamerika, og i et minefelt af forræderi, mord og bedrag får han brug for hjælp af gamle allierede.
Australien 1929. Da den midaldrende aboriginal, Sam (Hamilton Morris), dræber en hvid mand i selvforsvar, bliver han eftersøgt for mord og tvunget til at flygte ud i ødemarken med sin familie. Ordensmagten er dog lige i hælene på ham, anført af den nidkære Sergeant Fletcher (Bryan Brown). Men da de sande detaljer om mordet langsomt kommer frem, begynder de lokale at betvivle, om retfærdigheden virkelig sker fyldest.
Med en eliminering på spil gælder det for de fem par om at træffe de rigtige valg, hvis de vil blive i konkurrencen. Men et uventet møde sætter dem under pres.
For blomsterbinder Bjarne Als venter der en stor opgave. Prinsesse Benedikte fylder 70 år, og sammen med sine medarbejdere skal Bjarne pynte Amalienborgs tronsal op til fødselsdagen. Huset Birger Christensen står over for den største enkeltstående investering i firmaets 145 år lange levetid, når de udvider med en større Hérmes-forretning i lufthavnen, og hos juveler P. Hertz skal årets nyeste smykkekollektion fotograferes, så den gamle butik kan tiltrække yngre kunder.
Årets største blomsterdag, valentinsdag, løber af stablen hos Bering House of Flowers. Men selv om indehaveren, Bjarne, faktisk arbejder sammen med sin kone, Hanne, bliver der ikke meget tid til romantik. I Huset Birger Christensen skal firmaets ældste medarbejder, Finn Bregninge, fejres, da han har 60-årsjubilæum, og hos Perchs Thehandel er mor og datter taget til Aarhus for at prøvesmage en helt ny brunchmenu, der er kommet på menukortet i deres jyske datterbutik.