På havets bund i det Sydfynske Øhav ligger den gamle Ærøsundfærge, og Mikkel og co. dykker ned for at se nærmere på den sunkne skude. Tilbage oven vande sætter familien kurs mod Årø, hvor de bliver godt kørende, og bl.a. får lejlighed til at besøge en lokal vinbonde. Herfra går turen videre op i Lillebælt, hvor familien sammen med en yderst stedkendt lokal guide hopper i dykkerdragterne og går på opdagelse under overfladen nær Lillebæltsbroen. Senere sætter Wallenberg kurs med Samsø i den smukkeste sommeraften med sæler legende i vandet.
På Samsø får Mikkel mulighed for at vise Theis, Alfred og Madeleine, hvordan han som barn hjalp til i kartoffelmarkerne, når han var på ferie hos sin tante. Siden går turen mod Limfjorden, hvor Mikkel, Marian og familien er faldet over en ung fotograf, som laver nogle imponerende naturoptagelser. På Venø er en lokal 22-årig iværksætter bidt af en gal østers og leverer danske østers i verdensklasse til nogle af Danmarks bedste restauranter. Tilbage på Wallenberg er et muligt godt tilbud i sigte. For når man selv ejer en isbryder, er man naturligvis nødt til at se meget nærmere på to af Forsvarets kæmpe isbrydere, som ligger side om side i havnen i Hals – og er sat til salg.
Martin er tilbage i Danmark, der er blevet ramt af stormflod. Han prøver at se på, hvad vi kan gøre i fremtiden for at undgå eller mindske katastroferne.