Nu mødes de to ejendomsmæglere, Peder og Bahadir, igen. Der venter ti nye huse, der skal sælges i en fart, og Bahadir vil gøre alt for at tage revanche.
VIP-chefen Susanne får royalt besøg i lufthavnen, da kronprins Frederik lægger vejen forbi Kongeværelset, inden han skal på vingerne. Hun får faktisk lidt mere travlt, end hun havde regnet med, da en minister melder sin ankomst samtidig med tronfølgeren. Også tennisstjernen Caroline Wozniacki skal ud at flyve, men inden da, skal hun lige nå en hurtig shoppingtur sammen med sin far. I paskontrollen må Suzette hente en mand, der er tilbageholdt, fordi nummeret i hans pas har afsløret, at han er efterlyst af Københavns Byret.
På grund af jobbet skal Louise rejse meget, og det er lidt af et problem, når man lider af voldsom flyskræk. Derfor har hun nu meldt sig til et kursus, så hun kan lære at overvinde sin angst for at flyve. Og naturligvis slutter kurset med en rigtig flyvetur! Dennis skal i gang med at undersøge et stykke efterladt bagage, og i den forbindelse får han brug for en maskine, der kan "lugte" sig frem til, om der er en bombe i tasken.
Københavns Lufthavn er Danmarks største arbejdsplads, som hvert år betjener omkring 20 mio. passagerer, og vi følger nogle af de mange medarbejdere. Martin og Michael fra Security får et alarmopkald, da et fly har problemer med sit landingshjul. Alarmen opgraderes, og flere udrykningskøretøjer bliver tilkaldt. Lise fra SAS skal hjælpe om amerikanske krydstogtspassagerer - bl.a. Charles, der sidder i kørestol. Ved flyfgang opstår problemer, der kan betyde, Charles slet ikke kommer af sted. I fire år har Lonnie ventet på at adoptere, og nu er dagen kommet, hvor hele familien skal møde Sofie på ni måneder, som Lonnie og hendes mand netop har hentet i Sydafrika.