TV 2 - uge 20 - Onsdag 14. maj 2025

Programtekst

På boligjagt ved København og på Sydfyn

Lene og Henrik og deres lille søn Mads bor på Amager. Deres lejlighed på 57 m2 er blevet alt for trang, og selvom parret har været på boligjagt i knap to år, så er det ikke lykkes dem at finde et nyt sted at bo. TV 2s boligekspert Christian Borregaard må derfor i arbejdstøjet, hvis han skal hjælpe familien i mål med deres drøm om at få hus og have i nærheden af København. Ditte og Daniel bor til leje i Svendborg, men deres hjem ligger ud til en trafikeret vej, og de drømmer om at kunne høre fuglefløjt i stedet for bilernes summen. Sara Lygum tager derfor på jagt efter sydfynsk bondeidyl i håbet om at finde drømmeboligen, hvor parret kan finde ro og slappe af.

Programinfo

  • Sæson:7
  • Fortløbende episodenummer:8
  • Programkoder:(Vises i bredformat), [=]
  • Produktionsår:2018
  • Produktion:Mastiff A/S
  • Produceret for:TV 2 DANMARK
  • Redaktør:Mette Heiberg

Pressebilleder

Programtekst

Faxe Bugt

Hans Pilgaard tager tidligere cykelikon Jesper Skibby og fodboldagent og tennisekspert Patrik Wozniacki med til Faxe Bugt, der strækker sig langs Sjællands østkyst - fra Stevns Klint og ned til Møn. Området er kendt for sine kridt- og kalkbrud, og derfor skal de selvfølgelig tegne med og gætte prisen på håndlavede pastelkridt. Hans sørger for action til dem alle tre, når de kaster sig op på en elektrisk motorcykel og kører rundt i den flotte natur på Feddet. Natten tilbringer de på badehotel i Rødvig, og friske og udhvilede begynder de dagen med skovmjød. Jesper og Patrik træder i Dirch Passer, Bodil Kjær og Lily Brobergs fodspor, når de får serveret en frokostmenu på Rønnede Kro.

Programinfo

  • Credits:Vært: Hans Pilgaard.Medvirkende: Jesper Skibby og Patrik Wozniacki.
  • Sæson:6
  • Fortløbende episodenummer:6
  • Programkoder:(Vises i bredformat), [=]
  • Produktionsår:2022
  • Produktion:Warner Bros. Danmark
  • Produceret for:TV 2 DANMARK
  • Redaktør:Peter Toldberg

Pressebilleder

Programtekst

De seje fiskere fra Thorupstrand

Vinteren har for alvor lagt sig over Jammerbugt, og for en tid er torskene trukket mod varmere havstrømme. Så nu er det tid til at rigge bådene om, så der kan fiskes efter stenbidere. Hjemme hos Kristian er det dog noget helt andet, der fiskes efter, for hans lillesøster har en veninde, der synes Kristian er nuttet. Og mens Kristian jagter kærligheden derhjemme, drager de fire fætre til Hastings i Sydengland for at se, hvordan fiskerne gør tingene på Europas største og vigtigste kystlandingsplads. Og her er det en helt anden verden og virkelighed, der møder de fire kystfiskere end den hjemme i Thorupstrand.

Programinfo

  • Sæson:2
  • Fortløbende episodenummer:6
  • Programkoder:(Vises i bredformat), [=]
  • Produktionsår:2015
  • Produktion:Metronome Productions A/S
  • Produceret for:TV 2 DANMARK
  • Redaktør:Jes Schrøder

Pressebilleder

Programtekst

De seje fiskere fra Thorupstrand

Fætrene Jan, Bo, Jesper og Jonny er i Hastings i Sydengland, hvor Europas største landingsplads for kystfiskeri ligger. Og besøget hos de engelske kolleger gør et stort indtryk på de fire unge kystfiskere, som må sande, at tingene måske slet ikke er så ringe endda hjemme i Thorupstrand. Inden turen går hjemad, når Jesper og Bo forbi Hastings ældste røgeri og får gode råd og ideer med hjem til deres eget røgeri. Tilbage fra det engelske venter der Jonny en ny virkelighed, for kæresten Trine er flyttet ud af hans hus, mens han har været af sted. Men ellers er alting ved det gamle. Solen skinner, der er vestenvind, og de blå kuttere skal på hav.

Programinfo

  • Sæson:2
  • Fortløbende episodenummer:7
  • Programkoder:(Vises i bredformat), [=]
  • Produktionsår:2015
  • Produktion:Metronome Productions A/S
  • Produceret for:TV 2 DANMARK
  • Redaktør:Jes Schrøder

Pressebilleder

Programtekst

De seje fiskere fra Thorupstrand

Vennerne Jan, Jonny, Kristian, Jesper og Bo er kystfiskere i det lille fiskerleje Thorupstrand ved Jammerbugt i Nordjylland. Her kæmper de side om side med byens øvrige fiskere, for at holde det gamle traditionsrige erhverv og det lille samfund i live, nøjagtig som deres fædre og bedstefædre gjorde før dem.Fiskepriserne er i øjeblikket rimelige, så med den gode indtjening har fiskerne fået mod på at tænke nye tanker for fremtiden.Kristian nyder livet, efter han har fundet sit livs kærlighed. Jesper og Bo knokler med deres nyåbnede røgeri, og Jan og Jonny går en usikker fremtid i møde, da Jonny i den grad kæmper med helbredet.

Programinfo

  • Sæson:3
  • Fortløbende episodenummer:1
  • Programkoder:(Vises i bredformat), [=]
  • Produktionsår:2016
  • Produktion:Metronome Productions A/S
  • Produceret for:TV 2 DANMARK
  • Redaktør:Jes Schrøder

Pressebilleder

Programtekst

Reportageserie om Københavns Lufthavn

Lufthavnen får besøg af en verdensstjerne og vaskeægte actionfilmhelt, når guvernøren fra Californien, Arnold Schwarzenegger, ankommer fra Paris med et ganske almindeligt Air France-fly. Modtagelseskomitéen støder hurtigt på en udfordring, for pludselig er der kun ganske få minutter til at løse et problem stjernens bagage. Et andet sted står en jumbojet fra Singapore Airlines klar til at tage imod to heste, der skal flyves over på den anden side af kloden. Det viser sig, at der er flere forskellige måder, hvorpå man kan få en hestestald om bord i et fly - men kun en måde er den rigtige!

Programinfo

  • Sæson:1
  • Fortløbende episodenummer:3
  • Programkoder:(Vises i bredformat), [=]
  • Produktionsår:2010
  • Produktion:Nordisk Film A/S
  • Produceret for:TV 2 DANMARK
  • Redaktør:Susanne Funder-Mikkelsen

Pressebilleder

Programtekst

Reportageserie om Københavns Lufthavn

Tolderen Søs skal på arbejde med sin nye narko-hundehvalp Bonnie. Hunden er kun otte uger gammel, og det første gang, Søs skal teste, om hvalpen i det hele taget egner sig til at arbejde i lufthavnens specielle miljø. Hos SAS sikrer nogle medarbejdere sig en autograf fra Gitte Nielsen, tidligere Stallone, til deres kitschede pauserum "Jægerstuen". Supervisor Lars fra Novia står med lidt af en udfordring, da han skal sende den israelske udenrigsminister af sted med et almindeligt rutefly. Det er nemlig første gang, Lars skal håndtere en VIP-afgang med så store sikkerhedsforanstaltninger.

Programinfo

  • Sæson:1
  • Fortløbende episodenummer:4
  • Programkoder:(Vises i bredformat), [=]
  • Produktionsår:2010
  • Produktion:Nordisk Film A/S
  • Produceret for:TV 2 DANMARK
  • Redaktør:Susanne Funder-Mikkelsen

Pressebilleder

Billede {0} af {1}