Den unge Sille kommer i tvungen aktivering og skal i oplæring hos den erfarne sosu-assistent Rie. Rie er nedslidt og drømmer om forfremmelse. I håb om at overtage sin chef, Patricks, job, forsøger hun derfor at dække over hans problematiske adfærd og få sosu-teamet til at se bedre ud, end det faktisk er.
Sille blomstrer i jobbet og kommer tættere på borgerne. Hun må dog snart gøre op med sig selv, om hun vil støtte Rie eller Khalida i kampen om posten som tillidsrepræsentant. Valget til posten presser Rie, og frygten for at miste sin chance for forfremmelse får hende til at tage alternative metoder i brug.
Fies lillesøster Ane er syg efter at høre Jesper spille på Hotel Udsigten, men Fie vil ikke give hende lov. Ane lægger planer alligevel, hvilket sætter Edith i lidt af en kattepine. Weyse har fået tilbudt en ønskerolle, der vil bringe ham i triumf tilbage til Det kongelige Teater, men distraheres voldsomt under indstuderingen af en letpåklædt fru Aurland. Og så opdager hr. Aurland til sin forfærdelse nye sider hos grev Ditmars tyske kusine Mitzi, mens Madsen opdager sider hos Morten, der giver den gode grosserer en idé til, hvordan han endelig kan få skovlen under den unge skibsreder.