I Nordjylland hos landmanden Jonas er det blevet tid til, at kvinderne flytter ind på gården. Jonas har været alene i otte år, så det er noget af en omvæltning for ham. Hos Katja skal mændene med hende på arbejde, og i Irland nyder Leif og Tina deres romantiske tur - og endnu en dag med overraskelser.
Katja skal sige farvel til en af mændene, og da hendes venner kommer på besøg på gården, bliver hun meget rørt. Jonas tager kvinderne med på arbejde, så de kan få en fornemmelse af, hvad hans hverdag går ud på. Trine tager både Kim og Henrik med på dates, inden hun skal træffe den store beslutning: Hvem vil hun have med på romantisk tur?