Med ti millioner på lommen får Sara Lygum sin sag for, når hun ikke bare skal finde én bolig, men hele to boliger. Jytte og Britta er søskende, og efter de er blevet alene, har de valgt, at de vil flytte sammen. Da Jytte er bronzekunstner, skal huset også indeholde værksted og atelier. Christian Borregaard har fået hele området fra Oksbøl til Vejle som sit søgefelt. Her skal han finde et hjem til Sophia og René, men skal de gå med drømmen om natur i baghaven eller tænke på praktikken, når de beslutter sig for deres kommende hjem?
Højt til vejrs og med udsigt så langt øjet rækker. Imponerende højhuse er ikke længere kun landets største byer forundt. Men hvad koster eksklusive boliger på toppen - i henholdsvis Silkeborg og Nørresundby? Det er Peter Ingemann og hans to ejendomsmægler-venner ikke just enige om.