Thorkil og Katrine er ved at vokse ud af deres lille andelslejlighed på Nørrebro i København. De drømmer om et rækkehus med plads til hele familien. Sara tager parret med rundt til Københavns forstæder for at trykteste parrets grænser. Søstrene Eva og Nina ved derimod lige, hvad de drømmer om - en lille lejlighed på Nørrebro. De får hjælp af Dilsad, der også har et es i ærmet, som måske kan inspirere dem i deres boligsøgning.
Den østligste del af Danmark er på menuen, når Hans Pilgaard tager veninderne filminstruktør Anne-Grethe Bjarup Riis og manuskriptforfatter Trine Appel i hånden og guider dem rundt på en oplevelsestur på Bornholm. Nerverne hænger lidt uden på tøjet, når Hans har sat klippeklatring på tapetet med mulighed for at nyde den smukke bornholmske natur i 25 meters højde. Menuen står på egnsretten 'sol over Gudhjem', Danmarks måske største is på en halv meter og vandkefir sodavand. Natten giver rig mulighed for at drømme om sømænd, mens Anne-Grethe og Trine bliver vugget i søvn på en husbåd i Nexø. Trines strategi er hendes sunde fornuft, mens Anne-Grethe gætter priser med hjertet.
Det er sjældent helt billigt at bo i første række til vandet – og det er to imponerende boliger, der indfrier netop dén drøm, der denne gang venter Peter Ingemann og vennerne. De skal til Holte og Bredballe. Og wauw-faktoren er tårnhøj – men det er buddene i sandhed også.
Hele Danmarks underholdende og aktuelle talkshow, som bliver sendt live på TV 2 hver dag.
Hele Danmarks underholdende og aktuelle talkshow, som bliver sendt live på TV 2 hver dag.
Det er skræmmende, når man som Hjalte og Piet står på kanten af voksenlivet. Heldigvis har Hjalte fundet en kæreste at dele det hele med. Piet finder støtte i fællesskabet. Walther har fundet et sprog i sit poddsystem, og det hjælper ham med at komme ud og køre ræs i kørestolen. Men mor kan ikke følge med.
Hotel Savoy er indbegrebet af luksus. I over 130 år har det ikoniske hotel ved Themsens bred været vært for rockstjerner og kongelige, Oscar-vindere og premierministre. Serien lukker os ind bag de forgyldte svingdøre og hvirvler os med ind i en berusende verden, som er filmet i coronaens tid. Sådan har ingen nogensinde før set og filmet Savoy.
Foråret er kommet til slottet, og bryllupssæsonen venter lige om hjørnet. Men inden Angel og Dick slår dørene op, skal de sidste projekter færdiggøres. Familien har store planer om at sætte en båd ud i voldgraven, og Angel kæmper med det 150 år gamle tapet.
Det er sommerferie, og familien leder stadig efter en ny bolig. Sue får en vild idé - hvorfor flytter de ikke til Florida? Noel og Sue bliver nu enige om at rejse til 'The Sunshine State' og se på nogle ejendomme. Mange af børnene vil med - og snart efter tager familien på deres største tur til udlandet nogensinde.
I Molladalen kommer hjælpen endelig frem, og redderen Arve må tilse den skadede klatrer, inden han kan blive hejst op.
Hustadvika er et af de mest berygtede farvande. I en voldsom storm må hele beredskabet arbejde sammen for at evakuere 1300 passagerer fra et krydstogtskib.
Keramik er på mode, og det nyder Auktionshuset godt af. Denne gang handler det især om vaser lavet af den anerkendte dansk-tyrkiske keramiker Alev Siesbye, der vurderes op til 50.000 kroner. Det er Frederik Bruun Rasmussen, der skal på podiet og sørge for at få byderne med hele vejen op. Imens tager Nadia Sehestedt Juul på vurderingsbesøg på Fyn i håb om at få fingrene i det, der forhåbentligt kan blive et indbringende Lundstrøm-maleri.
I Københavns lufthavn er det en dag udover det sædvanlige. Kinas præsident kommer på officielt statsbesøg, og dronningen og den royale familie kommer ud i lufthavnen for at tage imod. Vip-chefen Susanne har ansvaret for, at den grundige tidsplan bliver fulgt til punkt og prikke. Intet må gå galt, men ikke alt går som ønsket. Livgarden er ikke kommet til aftalt tid. En gruppe sorte Mercedeser er kørt forkert ind og når måske ikke frem, præsidentens fly ankommer før dronningen, og døren i præsidentens fly vil ikke åbne.