Tingene er kørt af sporet. Thomas er taget til Tyskland, Helene sidder alene tilbage i Hvide Sande, og Ellen er vred. Et nyt problem er opstået: Jimmy, en farlig kriminel, som Helene var med til at få buret inde, er stukket af, og politiet frygter, at han vil komme efter Helene. På plejehjemmet forsøger Helene at finde ud af mere om 'Natteravnen'. Hvem er han? Thomas er hjemme i Tyskland, men har ikke opgivet sagen. Han graver i Sebastians fortid samtidig med, at han har et personligt regnskab, der skal gøres op.
Parrene skal tilbage til USA. Her kan den politiske virkelighed for alvor mærkes for særligt et par, der indser, at de får svært ved at få hjælp fra de lokale.
Parrene står over for et uventet valg, når de skal vælge en kuvert med en fordel, de kan bruge på ruten. Også i USA er der valg. Landet skal have ny præsident.
I den eksklusive ferieby Tisvilde er stemningen blevet virkelig dårlig mellem dem, der elsker den årlige festival, Musik i Lejet, og dem, der bare ikke kan fordrage den. Det trækker op til konflikt om, hvad Tisvilde skal være for en by, og hvem der egentlig bestemmer.
Debatten om festivalen Musik i Lejet er ved at stikke helt af. Et forsøg på et dialogmøde bliver langt fra vel modtaget alle steder. De sociale medier koger over, og tonen bliver så hård og uforsonlig, at det ender med en politianmeldelse.
Festivalen nærmer sig, og mange er allerede på barrikaderne. Et intenst kapløb om at vinde kampen i medierne er i gang. Nu dukker der pludselig et muligt trumfkort op, som modstanderne kan trække: Festivalpladsen ligger klos op ad et fredet område.
Musik i Lejet er i fuld gang. Der er fest og farver i hele byen, men mange er rasende over festivalgæsterne. Skrald, tis og høj musik hærger idyllen i sommerhusene. Spændingen stiger, om festivalen får lov til at blive - og om Tisvildes fremtid.
Jette Gudiksen besøger sælgeren af en moderne bobåd for at blive klogere på, hvad en bobåd er. I Gilleleje skal Lars Elbæk have et statusmøde med sælgerne af en smuk villa, hvor aktiviteten ikke har været som ønsket, og Adam Schnack lykønsker de nye ejere af et sommerhus ud til Esrum sø.
For Eva og Carsten ved Sjelborg Strand nær Esbjerg har nabostrid tæret så hårdt på kræfterne, at de nu overvejer at sælge deres restaurant for at slippe ud af konflikten.
De mange kræfttilfælde i Thyborøn vækker Aages mistanke: Er det Cheminovas forurening, der gør folk syge? Han begynder at kortlægge dødsfaldene for at løse mysteriet. Bjarne vil have rejst penge til en ny undersøgelse, der skal give svar på, hvorfor kræft er 20 procent mere udbredt i Thyborøn end i andre fiskerbyer.
På alarmcentralen modtager politibetjenten Asger Holm (Jacob Cedergren) et nødopkald fra en kidnappet kvinde. Da forbindelsen pludselig bliver afbrudt, starter en nervepirrende jagt på kvinden og hendes kidnapper. Med telefonen som eneste redskab kæmper Asger imod tiden for at redde kvinden. Men snart går det op for Asger, at forbrydelsen er meget mere omfattende, end han først havde regnet med. Filmen og personerne, der var involveret i produktionen af den, har vundet mere end 36 priser, blandt andet vandt Jacob Cedergren både en Bodil- og en Robert-statuette for 'bedste mandlige hovedrolle' for sin præstation i filmen.
Kampgejsten er høj, og sanserne er skærpede, når de to tidligere landsholdspillere Mads Junker og Thomas Helveg kæmper om deres fulde fem sammen med holdkaptajnerne Lise Baastrup og Gordon Kennedy. Kan man smage, om der er kommet parmesan i smoothien? Og hvordan ser Thomas Helveg ud som kvinde?
Michael Meyerheim møder denne gang hele Danmarks ”rock mama”, Sanne Salomonsen. På gården i Nordsjælland ser de tilbage på en stor, og fortsat aktiv, sangkarriere med både op- og nedture. Der er nu kommet mere ro på, men det bliver aldrig kedeligt med børnebørn, koncerter og den evindelige livslyst, som kendetegner Sanne Salomonsen. Michael Meyerheim kommer desuden med til koncert, hvor den nye single måske bliver sunget for første gang.
11-09 2025, Kl. 02.16: Nyt program
Hverdagen i Københavns Lufthavn er aldrig den samme for de godt 22.000 ansatte. Peter skal aflyse et fly til Stockholm og overbevise de frustrerede passagerer om, at hvis de vil frem i dag, går turen hurtigst med bus. Flemming og Christian fra Brand og Redning skal hjælpe en mand, der får et ildebefindende kort før afgang. Og ugebladene møder talstærkt op for at få de bedste billeder, da musikerne fra tv-programmet "Toppen af poppen" checker ind på et fly til Caribien.
11-09 2025, Kl. 02.16: Nyt program
Lars må gøre alt hvad han kan, da en desperate læge kommer for sent til sit fly til Vendig og dermed risikerer at skuffe den konference, hvor hun har et vigtigt foredrag senere på dagen. Tolderen Søs får et indblik i nogle potente piller fra Indien, og samtidig vækker det opsigt, da FN's tidligere generalsekretær Kofi Annan lander i København med et rutefly og giver den ellers altid velforberedte VIP-chef Susanne sved på panden.