
Forræder 3 - 2025
18 kendte danskere er klar til en ny omgang forræderisk leg, når der er premiere på tredje sæson af 'Forræder' med Lise Rønne som spilleder.
Se med på TV 2 Play og TV 2 fra fredag 11. april.
18 kendte danskere tjekker ind på 'Forræder'-slottet, hvor spilleder Lise Rønne står klar til at tage imod dem - med overraskelser fra allerførste dag. Hvem bliver valgt til at være forræder? Hvem overlever nattens mord? Hvordan klarer spillerne missionerne, så de kan tjene flest penge ind til præmiepuljen? Og bliver det de loyale eller forræderne, der står som vindere af tredje sæson af 'Forræder'?
De 18 spillere er
Ali Jassem, André Babikian, Anne-Marie Rindom, Dak Wichangoen, Emil Lange, Eva Jin, Havshen Nabaz, Helge Adam Møller, Line Kirsten Nikolajsen, Lise-Lotte Lohmann, Marie Watson, Nicky Andersen, Rasmus Bruun, Sarah Grünewald, Signe Kragh, Thomas Korsgaard, Tine Aurvig-Huggenberger og Victor Lander.
Stol ikke på nogen!
Selvom de 18 spillere ved, hvad 'Forræder' handler om, og mange af dem har set de tidligere sæsoner, så er det umuligt at forberede sig på at spille med i 'Forræder'. Ingen kan vide sig sikre på, hvordan spillet udvikler sig - det eneste, de ved med sikkerhed, er, at de ikke kan stole på nogen. Men hvorfor sagde de ja, hvordan har de forberedt sig, og er der noget eller nogen fra de tidligere sæsoner, de har lært noget af?