De er født med sjældne og alvorlige sygdomme, men det skal ikke forhindre dem i at få det bedste ud af livet. I hvert fald ikke hvis man spørger de seje børn og deres forældre, som du kan følge i 'De sjældne danskere' for sjette gang.

Du kan både møde gengangere fra tidligere sæsoner og tre nye børn og familier: Walther på ti år, Uma på knap et år og Matias på ti år. Nalina tager også en tur mere på skærmen, for hun har en vigtig mission. Og så er to gamle kendinge blevet 18 år - Hjalte og Piet er tilbage for at give et indblik i 'næsten voksen'-livet med en sjælden diagnose.

Fælles for alle børn - både små og store - og deres forældre er, at de gør deres allerbedste for at skabe en hverdag med masser af håb, glæde og kærlighed på trods af de sjældne sygdomme.

Nye perspektiver

Overskriften på denne sæson er 'nye perspektiver'.

'De sjældne danskere' har typisk haft børn under ti år og deres forældre som omdrejningspunkt. Hvordan ældre børn eller voksne ser på livet med en sjælden diagnose, er et perspektiv, der hidtil er blevet fravalgt i serien. Indtil nu. Serien har nemlig eksisteret så længe, at nogle af de børn, vi begyndte at følge, snart bliver 18 år og dermed myndige. Så hvordan ser teenagelivet ud for Piet og Hjalte, som begge står på tærsklen til voksenlivet? Hvilke tanker gør de sig om ansvar og om at klare sig selv efter et liv med meget hjælp? Og hvad med venner, kærester og fremtid?

Et nyt perspektiv finder vi også hos tiårige Walther. Han lider af den meget sjældne Aicardi-Goutières-syndrom, som kun få i landet har. Sygdommen rammer både krop og hjerne og har efterladt Walther i kørestol med meget begrænset bevægelighed og uden et sprog. Et alvorligt og invaliderende handicap som Walthers har vi ikke tidligere haft med i serien. Men mange sjældne diagnoser medfører svære handicap, som virkelig kan sætte et familieliv på prøve og kræve en umenneskelig indsats fra både forældre og børn. Samtidig kan de også give et inspirerende blik på, hvordan familielivet kan se ud. For appetit på livet mangler Walther i hvert fald ikke.

Et nyt blik, så at sige, kommer også fra tiårige Matias. Han har nemlig det, man kan beskrive som et usynligt handicap: Corpus Callosum Agenesi. Nærmere bestemt en manglende hjernebro mellem hans to hjernehalvdele. Det giver Matias en masse udfordringer - men ikke nogen, der er nemme at få øje på for folk omkring ham. Og det giver også problemer.