Chefkostumier Margrethe Rasmussen (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
- Årene 1939/40 blev forandringernes år inden for mode i hele Europa. Efter krigsudbruddet blev flere varer rationeret. Silke, som skulle bruges til faldskærme og læder, til militærstøvler. Uld, som skulle bruges til uniformer samt stoffarverne brun og grøn. Og så holdt man op med at producere lynlåse, da metallet skulle bruges i krigen.
Efterårskollektionerne 1939 blev væsentlig mere praktiske og inspireret af krigens uniformer med kæmpestore lommer, så man ikke behøvede at have taske med og kunne have et barn under hver arm, hvis man var nødt til at skulle hurtigt afsted i beskyttelsesrum.
Forårskollektionerne 1940 var derimod glade og blomstrede. Det var som om, man ikke ville finde sig i at skulle bukke under for krigens mørke. Den kvindelige silhuet var blevet skarpere, efter nogle år med sensuelle kjoler på skrå var det nu skulderpuder og korte a-linje skørter og bælter!! Bukser og overalls til kvinder blev mere almindeligt. Man forstod at gøre det nødvendige og praktiske smukt.
'Badehotellet' har taget 1940-moden til sig med sin egen stil og smukke, karakteristiske ting, som jeg er kommet til at holde af. Det har været en meget spændende opgave.
Chefkostumier Margrethe Rasmussen
Menuerne
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
1. Fransk Urtesuppe, stegte Rødspætter med Kapers, Jordbær med Fløde
2. Muslingecocktail, Ragout á la turque, Fersken Melba
3. Blomkål med Citroncreme, Kaninragout, Stikkelsbærmarengs med Flødeskum
4. Høns i Asparges på Feltfod
5. Tumlinger (Fiskeboller i Bearnaisesauce), Mørbrad stegt som vildt, Krydderkage med Kaffeerstatning
6. Den store Frokostbuffet
Musikken
Weyse (Jens Jacob Tychsen) ved klaveret. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)
- 40’erne er de år, hvor dansk jazz for alvor får fodfæste. På alle fronter er teknikken blevet moden - indspilningsteknikken, musikernes kunnen, sangskrivningen - efter 30’ernes glade søgen er dansk jazz blevet folkekær og professionel, selv de store pladeselskaber har overgivet sig og udgiver nu jazz.
Nu, hvor besættelsen er ved at lukke af for den udenlandske indflydelse (man må ikke synge på engelsk, importere engelske varer eller høre engelsk radio), er publikum parat: Det siges, at der alene i København er 50 steder hvor man kan opleve regelmæssig livejazz, og musikken bliver en smuk måde at vise sin foragt for besættelsesmagten på.
1940 er besættelsesåret og samtidig det år, hvor Leo Mathisen indspiller det legendariske nummer ‘Take It Easy’, som også er historisk i serien, det er nemlig det første danske nummer, som Weyse nogensinde spiller på badehotellet - i sig selv et bevis på, hvor stort dansk jazz er blevet!
Komponister Jeppe Kaas og Halfdan E.
Besættelsen af Danmark
Tirsdag 9. april 1940 klokken 4 om morgenen overskred tyske tropper grænsen i Sønderjylland, mens der blev landsat styrker på Sjælland og flere trafikale knudepunkter. Besættelsen var et led i Hitlers store angrebsplan Operation Weserübung, som i virkeligheden slet ikke havde Danmark som det primære mål, men Norge.
For tyskerne var det et spørgsmål om at komme før englænderne og få kontrol over den nordnorske by Narvik, hvorfra forsyningerne af svensk jernmalm til hele den tyske krigsindustri blev udskibet. For uden jern ingen krigsindustri. Det tyske flyvevåben havde brug for en mellemlanding på deres vej nordover, og det allervigtigste strategiske punkt var lufthavnen i Aalborg, der blev erobret med verdenshistoriens første angreb med faldskærmssoldater.
Danmark ydede kun sporadisk modstand. Efter tre timer og tabet af 16 danske soldaters liv var det overstået. Det hele var gået så relativt stilfærdigt, at det blev kaldt en 'fredsbesættelse' og den danske regering en 'samarbejdsregering'.
Aalborg Lufthavn
Umiddelbart efter sikringen af Aalborg og broen over Limfjorden 9. april gik den tyske værnemagt i gang med at udbygge de to små flyvepladser Rødslet og Rørdal, der kun havde startbaner af græs. I de første dage efter besættelsen blev Fliegerhorst Aalborg West til verdens travleste lufthavn med 200 tyske fly af forskellige typer. Det var såvel troppetransporter, brændstof, ammunition og jagerfly på mellemlanding på vej til Norge.
Arbejdet skulle gå stærkt, da de tyske fly sad fast i græsbanerne, og allerede 13. juli kunne den første nye landingsbane tages i brug. Betalt af den danske statskasse og på opfordring af samarbejdsregeringen blev danske entreprenører og 16.000 arbejdere sat i gang.
Herregården Rødslet og 270 ejendomme blev revet ned, og den lille flyveplads' areal udvidet fra de oprindeligt 1,2 kvadratkilometer til 100.000 kvadratkilometer, da anlægget var færdigt. Der blev derudover bygget 36 hangarer, 60 bunkers, løbegrave, jernbanespor, antiluftskytsbatterier samt en hel attraplandsby for at camouflere det store ammunitionslager.
Alsang
Forsamlingsfriheden blev ophævet ved den danske besættelse, men sangstævner var undtaget. Hen over sommeren 1940 begyndte folk derfor at samles udendørs og synge fædrelandssange.
I begyndelsen af juli samledes 1500 mennesker i en grusgrav i Aalborg, og hurtigt bredte initiativet sig til større og større fællessangsstævner over hele landet. 100.000 i Fælledparken i København 14. august, 35.000 i Aarhus 18. august, 25.000 i Odense 22. august.
Det hele kulminerede på kongens fødselsdag 1. september 1940, da hele landet deltog med stævner i alle større byer og transmission i radioen. Det skønnes, at 740.000 sang med på 'Jeg elsker de grønne lunde', 'Jylland mellem tvende have' og 'I Danmark er jeg født'.
Rationeringer, mørklægning og køretilladelser
Besættelsen betød på en række punkter en helt ny hverdag for danskerne. Allerede 9. april om aftenen blev der påbudt tvungen mørklægning for alle, så fjendtlige bombefly ville have sværere ved at finde vej. De forudseende havde indkøbt mørklægningsgardiner, andre greb til karton eller tæpper for at lukke af for lyset.
Kaffe, te og sukker var blevet rationeret allerede efter krigens udbrud i september 1939, men kun for private. Hoteller og restauranter kunne indkøbe uden mærker, men kun i et månedligt omfang svarende til 1/12 af normalt forbrug det foregående år.
Benzin var også rationeret og al privat kørsel forbudt. Bilerne blev sat til side og klodset op indtil bedre tider. Kun faggrupper som læger og politi og tjenestekøretøjer som ambulancer, hyrevogne, rutebiler samt ganske få vogne med vigtige arbejdsrelaterede ærinder fik lov at køre. Cykler blev det nye transportmiddel.